Mette Christensen Group Compliance Manager Den første tid i et nyt job – fra hjemmekontoret En normal første arbejdsdag på en ny arbejdsplads starter med en rundvisning på kontoret og morgenmad med teamet. Dagen er som regel præget af en masse nye indtryk og nye ansigter, man febrilsk forsøger at huske navnene på, alt imens man langsomt begynder at danne sig et billede af, hvad det er for en virksomhedskultur, man nu er blevet en del af. Rundvisningen og de lune croissanter måtte Mette Christensen have til gode. Hun havde nemlig første arbejdsdag i ISS fra hjemmekontoret foran den computer, der ankom med taxa på dagen. Hun mødte sine nye kolleger for første gang over Teams, og de virtuelle møder spillede en vigtig rolle ift. at få Mette Christensen til at falde til i sin nye rolle – både ift. de faglige opgaver, men i høj grad også socialt. Mette Christensen fremhæver omstillingsparathed som det overskyggende nøgleord for sin første tid i ISS, da mulighederne for interaktion med andre ikke var de samme som, når man er fysisk sammen på kontoret: “Det er ikke lige så nemt at få en hjælpende hånd fra en kollega eller en snak over frokosten fra hjemmekontoret. Derfor er alternative løsninger helt essentielle – og der er et endnu større behov for kommunikation”, for klarer Mette Christensen. Det skal være trygt at være medarbejder og kunde i ISS – også under en pandemi ISS går forrest, når det kommer til at indrette dagligdagen i relation til corona. Det betyder, at ISS har iværksat en række konkrete foranstaltninger for at håndtere hverdagen på deres hovedkontor på Buddingevej forsvarligt under pandemien: Rengøring hver anden time. Ensretning af gang- og trappearealer. Afstandsmarkeringer og maxangivelser ift. antal personer i forbindelse med kantine, møde lokaler m.v. Kun absolut forretningskritisk personale kan møde fysisk på hovedkontoret. Alle andre arbejder hjemme. Således møder færre end 20% af medarbejderne dagligt ind på kontoret. Temperaturmåling og screening af alle medarbejdere og gæster ved ankomst i receptionen. Lyntest for covid-19 af alle medarbejdere i forbindelse med særligt forretningskritiske projekter, fx udarbejdelse af årsrapporten, som Pernilles team er ansvarlig for. 24 © Basico. Indhold må gengives med kildeangivelse.
Download PDF file