Kære Gymnasielærere Så er det jeres tur. Nu skal I til at lære n oget. For alvor. Noget nyt, noget vigtigt, noget livgivende og bevidsthedsudvidende. I skal lære, hvad jeres faglige viden kan bruges til, hvorfor den er vigtig, og hvor langt den rækker under den enorme omstilling, der venter verden på vejen til en bæredygtig civilisation. Det er en stor mundfuld, men I har til gengæld verdens bedste vejledere til at hjælpe jer: Jeres elever. Unge mennesker i den bedste og mest åbenmundede alder, som er fulde af vitaminer og noget helt afgørende: Udsigten til at leve langt ind i fremtiden. Det er de unge, der for alvor og med stor adræthed forstår, hvor meget det haster med omstillingen til en grønnere og mere bæredygtig verden: Hvordan vaner skal ændres, produktionsformer og produkter, ja, samfundet skal ændres i alle dets porer. De unge har det friske syn på sagerne, og de har den livshorisont, der gør, at de tænker i det lange perspektiv. Jeres elever har fingeren på pulsen og ikke så meget at miste af det gamle liv og de gamle vaner. Lyt til dem. Lyt til, hvad de inderst inde tror på og drømmer om for fremtiden. Lyt til, hvordan de ville skabe en bæredygtig verden – hvis de ellers kunne. Men det kan de ikke uden videre, for de mangler noget: Penge, javel, indflydelse, javel, erfaring, javel, men alt det får de hen ad vejen. Men det, de allermest mangler, er værktøjer, viden og teoretisk fundament: Sprog, kodning, matematik, historie, ånd, lille tabel, naturfag. Der er brug for det hele, hvis man vil ændre verden. Man skal bruge al den ballast, man kan skaffe sig. Det er jo det, du har som lærer. Du ved om alle de her ting. Du har de værktøjer, de unge skal bruge for at bygge den verden, der skal være, når du ikke er her mere. Men de ved det ikke. Du ved det ikke. Det er det, der er problemet. Så er det 6 jeres tur Tor Nørretranders: Så er det jeres tur
Download PDF file