Page number 12
Integreret bæredygtighed Foruden det grønne klasseværelse har skolen opsat solceller på taget, delvist indført sortering af affald og indsamling af papir og pantflasker i alle klasselokaler. Gymnasiet har desuden etableret en regnvandsopsamling og bygget et drivhus. Hertil kommer en række tiltag, som eleverne selv har taget initiativ til som for eksempel at opstille bistader, etablere et årligt tøjbyttemarked, og ikke mindst har eleverne iværksat et månedligt vegetarisk folkekøkken. “Vi har været i gang med bæredygtig s kole i fem år, så de elever, vi har i dag, står på skuldrene af en kultur, som vi gerne vil fremme, og som vi ser som en væsentlig del af de unges almendannelse. Så når de selv begynder at komme med forslag til, hvordan vi kan blive mere klimabevidste, så er vi nået et godt stykke”, pointerer Mads Strarup, der netop har udgivet b ogen Hva’ nu?, hvori han argumenterer for et bære dygtigt dannelsesideal. “I årtier har vi glemt at fortælle v ores unge mennesker, at menneske og natur ikke er i kamp mod hinanden, og at omsorg for natur og planter er lige så vigtig som omsorgen for vore med mennesker.” Ifølge Mads Strarup er skolen et godt sted at sætte ind med et dannel sesideal, der understøtter og sætter gang i en bevidst bæredygtig udvikling, for de unge er topmotiverede og vil meget gerne være med. “Vi har det vigtigste råstof i hænderne hver dag – nemlig vore børn og unge, og der er ingen tvivl om, at der lige nu er et momentum, som vi ikke må misse. Vores ambition er, at de elever, vi sender afsted hver sommer, går videre ud i verden og bidrager til den bæredygtige udvikling. En lyst som de forhåbentligt har fået stimuleret her på skolen”, forklarer han. “Men det har jo langsigtet virkning, for de handlinger, vi gør på skolen med de unge, får jo først effekt om 20-30 år, når de er blevet fuldmodne borgere og sidder i positioner, hvor de kan træffe bæredygtige beslutninger.” Verdensmålene integreres i fagene Også inde i klasserummet fokuseres der på, at undervisningen struktureres omkring FN’s 17 Verdensmål. Som en del af Globale Gymnasier har Københavns åbne Gymnasium en lokal koordinator, som i forskellige sammenhænge taler med lærerne om, (…) de handlinger, vi gør på skolen med de unge, får jo først effekt om 20-30 år, når de er blevet fuldmodne borgere og sidder i positioner, hvor de kan træffe bæredygtige b eslutninger. ellemann Mads Strarup Mads Strarup er vicerektor på Københavns åbne Gymnasium. Han er desuden forfatter og debattør og skriver ofte om bæredygtig skole. Foto: Jesper N 12 De unge går forrest i bæredygtighedens sag
Page number 13
Bæredygtighed på skoleskemaet Globale Gymnasier er med i FN’s Udviklingsprogram – UNDP og Mellemfolkeligt Samvirke er gået sammen om et stort projekt, der sætter FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig u dvikling på skoleskemaet. Projektet skal give gymnasieelever mulighed for at opnå viden, tage stilling til og opbygge handlingskompetencer ift. målene. Projektet har tre overordnede mål: 1. At udbrede kendskabet til de nye Verdensmål for bæredygtig udvikling 2. At skabe et fagligt stærkt læringssite om målene 3. At engagere danske gymnasieelever og deres undervisere i en fælles indsats for at bidrage til at nå Verdensmålene. Projektets aktiviteter tæller en elevworkshop, et Globalt Meningsdanner-kursus for elever samt lærerworkshoppen Sådan kan du bruge FN’s nye Verdensmål for Bæredygtig Udvikling i din undervisning. Foto: Julie Skaar Foto: Julie Skaar hvordan de kan tilrettelægge undervisningen, så man kan inddrage de 17 Verdensmål i undervisningsplanerne. “I flere fag ligger det lige til højrebenet. I n aturgeografi er det nærmest umuligt ikke at berøre flere af Verdensmålene. I samfundsfag beskæftiger vi os med ulighed på forskellige måder, og der er det oplagt at få Verdensmålene gjort konkrete i undervisningen. Endvidere er det også oplagt at arbejde i sprogfagene med klimaforandringen og verdensmålene. Vi er som verdenssamfund nødt til at forstå os endnu bedre på hinanden og vores respektive kulturer, hvis vi lokalt skal håndtere og løse den samme globale udfordring. Dér har humaniora bredt set noget helt særligt at bidrage med. Det kan godt være, at konstateringen af klimaforandringerne og deres omfang primært foregår i naturvidenskabelige kredse. Men det er vigtigt, at vi som dannende ungdomsuddannelse rummer udfordringen med alle fag og alle fakulteter”, forklarer Mads Strarup. sysTIMES 13
