Page number 6
tik. Og det kan rektor så disponere efter, når han fordeler sine matematikressourcer”, forklarer El sebeth Hauge. På den måde bliver der ikke henvist til nogle bestemte navne. STIL kan blot pege på, at der ser ud til at være et særligt behov. “Vi bruger den viden, der er i data, til at skabe beslutningsstøtte til ledere og lærere. Og det kan være mere objektiv viden til en ledelse, der skal fordele knappe ressourcer”, siger Elsebeth Hau ge, som mener, at skolerne er klar til det. Måske i første omgang på frivillig basis. “Vi kunne for eksempel stille data til rådig hed, som kun den enkelte skole kan se, og så kan de bruge det, hvis de ser muligheder i det”, bemærker hun. Frivillighed og beslutningsstøtte Elsebeth Hauge tror dog ikke, at skolerne er dér – hverken politisk eller samfundsmæssigt – hvor de er klar til et dashboard, der fortæller, at det netop er Pia og Peter, de skal holde øje med. Men hun kunne godt forestille sig, at skolerne er dér, hvor ledelsen kunne få adgang til nogle baggrundsinformationer, som kan hjælpe dem med at fordele ressourcerne mere hensigtsmæs sigt set i forhold til elever og klassesammensæt ninger. Ud over nøgletallene for de tre retningsgiven de mål, stiller STIL data til fri disposition, som skolerne kan bruge til at få et klarere billede af deres elever. “Vi oplever, at skolerne er meget interes serede i data. For eksempel data om hvad der kendetegner de elever, der falder fra. Er det i overvejende grad elever, der er kommet direkte fra 9. klasse? Er det drenge med anden etnisk herkomst? Er det fagligt udfordrede elever? Sko len kan bruge data i sammenhæng med al an den erfaring og viden – og derudfra beslutte om der skal gøres en aktiv indsats”, siger Elsebeth Hauge. Det skal passe til skolernes behov Teknologien er ikke længere en barriere for at lave interessante og fremadrettede analyser. Det betyder, at vi skal tænke os godt om og hand le dataetisk. Vi skal ikke kun overholde lovgiv ningen om brug af data, men tage et bredere ansvar for hvordan analyser og statistikker anvendes. Ifølge Elsebeth Hauge drejer det sig langt hen ad vejen om at samarbejde med sko lerne om de mål, vi reelt er sammen om. “Som analyseafdeling skal vi i høj grad hjælpe skolerne i deres arbejde med at nå de retnings givende mål. Men det skal ske i et tempo, som skolerne bestemmer. For vi kan rigtig meget, men vi skal forme det, så det passer ind i de mål og ønsker, som gymnasierne har”, fortæller Else beth Hauge. Samarbejde og videndeling er afgørende – for i sidste ende er vi alle optaget af at styrke de retningsgivende mål, lette ledelsens arbejde og få flere elever godt igennem gymnasiet. Retningsgivende mål De retningsgivende mål skal danne grundlag for arbejdet med kvalitetssikring og udvikling på de gymnasiale uddannelser. De retningsgivende mål skal sætte retning for institutionernes kvalitetssikring og udvikling i forhold til elevernes faglige niveau, elevernes trivsel og sætte fokus på de gymnasiale uddannelser som grundlag for videregående uddannelse. De retningsgivende mål for de gymnasiale uddannelser er følgende: • Gymnasieskolerne skal udfordre alle elever uanset social baggrund, så de bliver så dygtige, som de kan. • En større andel af studenterne skal på begynde en videregående uddannelse. • Trivslen i de gymnasiale uddannelser skal styrkes. 6 sysTIMES
Page number 7
000111111010001111000011111101000111100001 1111010001111000011111101000111 100001111110100011110000111111010001111000 11111101000111100001111110100011110000 11111101000111100001111110100011 110000111110001111000011111010001111000011 dDrialletr aikke 1110100011110000111111010001111000011 111101000111100001111110100011110000111111 10001111000011111101000111100001111110100 011110000111111010001111000011111101000111 000011111101000111100001111110100011110000 11111010001111000011000 111100001111111101000110001111000011111100 0111111010001111000011000111100001 111111101000111100001111110100011110000111 110100011110000111111010001111000011111 0001111111110100011 1110100011 0011 10 Data giver et objektivt indspark og flytter fordomme, når vi skal træffe beslutninger. Data dur, når vores hjerner driller. Af Mette Sabroe Bitsch Fordomme, forestillinger og forventninger. Vi vil gerne være fornuftige og logiske, når vi træf fer beslutninger. Men det er vi bare ikke altid, for hjernen har det med at spille os et puds. Mange af de beslutninger vi tager, beror på fornemmel ser og nogle gange direkte usandheder. “Gennemsigtighed og viden om, hvad data bliver brugt til, er helt centralt. Skoler, forældre og elever skal føle sig trygge og føle, at det giver mening for den enkelte.” Elsebeth Hauge Den anerkendte psykolog, økonom og No belprisvinder Daniel Kahneman har påvist, at vi mennesker er intuitive tænkere, og at vores intuition er ufuldkommen. Det betyder, at vores dømmekraft og beslutningstagning beror på en vis grad af usikkerhed set i forhold til statistiske data. Elsebeth Hauge, kontorchef hos STIL, Styrel sen for It og Læring, er vild med data, fordi tal og data hjælper os til at sætte spørgsmålstegn ved vores umiddelbare fornemmelser. “Data er en måde at få viden og erfaring på. Vi kommer alle med noget i bagagen, som påvirker de beslutninger, vi træffer. Vores op vækst, uddannelse, erfaring og holdninger på virker vores forestilling om, hvordan verden hænger sammen. Med data kan vi forstyrre den ne forestilling. Data kan få os til at stoppe op og overveje, hvorfor det er, at vi troede, det var bedst at gå den her vej, når tallene faktisk viser os noget andet”, fortæller Elsebeth Hauge og be mærker, at data er et godt indspark til refleksi on, til at stille spørgsmål til og reflektere over de valg, vi træffer. Helliger målet midlet? Ifølge Elsebeth Hauge er det vigtigt, at nysger righed, dialog og sund fornuft står foran data og nøgletal, hvis vi skal undgå, at databrug tager overhånd. sysTIMES 7
