mål Data giver værdifuld viden om, hvor det kan give mening at sætte fokuseret ind for at nå de retningsgivende mål. Det er der både faglige, sociale og økonomiske fordele ved. Vi har talt med Elsebeth Hauge, kontorchef i STIL. Af Mette Sabroe Bitsch Elevernes trivsel og skolernes sociale løfte– evne skal styrkes, og flere elever skal være klar til en videregående uddannelse. Med den nye reform kom også en række retningsgivende mål, som ledelserne på landets gymnasier skal navi gere efter. Målet er dygtigere, gladere og mere uddan nelsesparate elever. Og midlet – det kunne være data. For data om fortiden kan fortælle os noget om fremtiden. “Data er en indikator på nogle sammen hænge. Data er ikke sandheden, for det skal altid ses i lyset af konteksten. Men det kan un derstøtte beslutninger om, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at sætte ind”, forklarer Elsebeth Hauge, der er kontorchef i STIL, Styrel sen for It og Læring. Hvordan kan vi bedst hjælpe rektorerne? Et eksempel på et klassisk nøgletal, som STIL hvert år stiller til rådighed for skolernes ledel ser, er data om frafald. Et tal, som gymnasierne kan bruge til at sammenligne sig selv med resten af landets gymnasier. Men data kan meget mere end det. Stod det til Elsebeth Hauge, skulle STIL ikke alene fortælle skolerne, hvor mange elever der er faldet fra året forinden, styrelsen skulle også Elsebeth Hauge er kontorchef hos Center for Data og Analyse under STIL, Styrelsen for It og Læring fortælle, hvor mange elever der efter al sandsyn lighed vil falde fra det følgende år. “Jo mere vi kan fortælle om fremtiden, jo bed re. For så kan vi nå at gøre noget, inden skaden sker, så at sige”, siger hun. Det, Elsebeth Hauge er nysgerrig efter, er mønstre. Mønstre der går igen og viser en ten dens. “Vi bruger den viden, der er i data, til at skabe beslutningsstøtte til ledere og lærere. Og det kan være mere objektiv viden til en ledelse, der skal fordele knappe ressourcer.” Elsebeth Hauge “Jeg ville gerne fortælle skolerne, at de for ek sempel skal være særligt opmærksomme på to af de nye 1. g klasser, fordi en større del af eleverne i netop disse klasser har karakteristika, der ligner dem, der tidligere er faldet fra i gymnasiet. Altså – i stedet for at fortælle om frafaldet for de, der allerede er faldet fra, så bruges den viden, der er, til at sige noget om de elever, der stadig går på skolen. Måske bekræfter data en fornemmelse, som ledelse og lærere allerede havde, eller også giver det en opmærksomhed, som de kan være nysgerrige på”, påpeger Elsebeth Hauge. Hvor allokerer vi bedst ressourcerne? Et andet eksempel handler om allokering af res sourcer. “Har en skole eksempelvis seks nye 1. g hold klar, så kan vi for eksempel give viden om, at der i 1. y og 1. b ser ud til at være en ekstraordinær stor elevgruppe, der har haft svært ved matema sysTIMES 5
Download PDF file