Discount med holdning | Samfundsansvar 2011 I efteråret 2011 tog REMA 1000 kampen mod madspild til næste niveau ved at indføre vægtafregning på udvalgte grøntsager i en prøveperiode. Håbet er her at bidrage til at reducere det store udsmid hos producenterne og samtidig give kunderne mulighed for at kunne købe de størrelser af varen, de har behov for. Denne test fortsætter i 2012. 2. Første dagligvarekæde med mål for indførelse af certificeret palmeolie I 2011 indgik REMA 1000 et samarbejde med WWF Verdensnaturfonden omkring certificeret palmeolie. Sammen med Verdensnaturfonden har vi formuleret en målsætning om, at vi inden udgangen af 2015 har 100 % certificeret palmeolie i alle REMA 1000s egne varer. 3. REMA 1000 blev medlem af Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) Sammen med datterselskabet Reitan Distribution blev REMA 1000 nyt medlem af Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH). De to selskaber repræsenterer et stort vareflow og vil med med lemskabet kunne stille krav til etikken hos producenter og leverandører og samtidig hæve barren for etisk praksis blandt egne indkøbere. Vækst i fokusområder Blandt REMA 1000s fokusområder er fairtrade-certificerede varer, produkter med Fuldkornslogoet, sukkerfrie produkter, astma- og allergivenlige produkter, nøglehulsmærkede varer samt økologi. Fra december 2010 til december 2011 har vi udvidet sortimentet af disse fokusområder med totalt set 20 %. Det er dobbelt op i forhold til vores forventninger i begyndelsen af 2011, og vi forventer at udvide antallet af varenumre inden for disse fokusområder med yderligere 10 % i 2012. Værdidrevet virksomhed I REMA 1000 har vi udpeget en kulturminister. Ministeren har ansvaret for at opbygge og vedligeholde en sund og positiv kultur i REMA 1000 baseret på vores otte grundlæggende værdier: • Vi rendyrker vores forretningsidé • Vi holder en høj forretningsmoral • Vi skal være gældfrie • Vi skal motivere til vinderkultur • Vi tænker positivt og offensivt • Vi taler MED hinanden – ikke OM hinanden • Kunden er vores øverste chef • Vi skal have det morsomt og lønsomt Medlem af Fuldkornspartnerskabet Økologi fra Gram Slot Certificeret palmeolie 3
Share
Download PDF file