Discount med holdning | Samfundsansvar 2011 REMA 1000 er en del af Reitangruppen, hvis overordnede vision er at blive kendt som Skandinaviens mest værdidrevne virksomhed. Den vision arbejder REMA 1000 naturligvis også efter med udgangspunkt i REMA Filosofien samt et positivt menneskesyn og tro på det enkelte menneskes værdi og bidrag. Selvstændige købmænd med lokalt ansvar Troen på den enkeltes bidrag og virkelyst gennemføres bl.a. ved, at alle REMA 1000 butikkerne drives som franchise, hvor hver enkelt butik bliver ledet af en selvstændig købmand. Alle butikker har en engageret og lokalkendt købmand i spidsen, der har det fulde ansvar for sin butik, for sine medarbejdere og for, at kunderne kan handle i en overskuelig og præsentabel butik med imødekommende og serviceorienterede medarbejdere. Alle købmænd i REMA 1000 arbejder med ambitionen om at præsentere discount med holdning i deres butikker. Engageret medspiller Discount med holdning indebærer også et engagement i samfundet. De sidste seks-syv år har vi igangsat og involveret os i en lang række sociale, miljø- og sundhedsmæssige aktiviteter. Aktiviteterne er inddelt i disse fire områder: 1. Sundhed og helbred 2. Bæredygtighed og økologi 3. Klima og miljø 4. Motion og sport Nogle af aktiviteterne er enkeltstående projekter af kortere varighed, mens andre er længerevarende engagementer. Disse projekter og aktiviteter kan du læse mere om i denne redegørelse for REMA 1000s samfundsansvar i 2011. Vi vil løbende involvere os i nye aktiviteter i takt med udviklingen i samfundet, og vi er altid åbne for relevante projekter, der kan bidrage til et ansvarligt og bæredygtigt forbrug af dagligvarer. God læselyst! Henrik Burkal Administrerende direktør Discount med holdning! 4
Download PDF file