> TEMA: DYRLÆGER I LIFE SCIENCE Af Christian K. Thorsted / Foto: Privat Pharmacovigilance for danske og udenlandske kunder Charlotte Lindorf Eriksen har skiftet behandling af familiedyr ud med pharmacovigilance og ledelse i konsulentfirmaet Billev Pharma. Hun glæder sig over de varierede opgaver og de personlige og faglige udviklingsmuligheder i jobbet. K ærlighed til dyr var baggrunden for, at Charlotte Lindorf Eriksen valgte dyrlægeuddannelsen, men i dag bruger hun sin viden og engagement i en helt anden sammenhæng: pharmacovigiance og ledelse i kon- sulentfirmaet Billev Pharma. Pharmacovigilance er et op- lagt job for dyrlæger, mener hun. ”Som dyrlæge har man en helhedsforståelse for ana- tomi og fysiologi, og det er koblet med en meget bred vi- den om immunologi, farmakologi, mikrobiologi og pato- logi, både inden for dyr selvfølgelig, men også mennesker. Som dyrlæge skal man også være i stand til at kommuni- kere kompleks viden, for eksempel til dyreejere, så de for- står, hvad der foregår med deres syge dyr, og at kunne håndtere pressede situationer. Derudover kan vi samar- bejde med andre faggrupper, og så vil jeg især fremhæve, at vi lærer at være ekstremt strukturerede i den måde, vi arbejder på,” siger Charlotte Lindorf Eriksen, Head of Pharmacovigilance & Qualified Person Responsible For Pharmacovigilance (QPPV) – Veterinary Accounts i Billev Pharma. Hun startede oprindeligt med at læse eksperimentel biologi på Syddansk Universitet i Odense og blev bache- lor i 2009, men dyrene trak i hende, og hun skiftede der- for til dyrlægestudiet. ”På studiet opdagede jeg, at jeg virkelig godt kunne lide de naturvidenskabelige og medicinske grundfag. Selv- følgelig var de kliniske fag med dyrene spændende, men måske var det alligevel ikke dér, min hovedinteresse var,” fortæller Charlotte Lindorf Eriksen, der dog ikke allerede på studiet tog skridtet væk fra den traditionelle dyrlæge- gerning. Hun valgte differentieringen inden for smådyr – og ikke biomedicin. Måske fordi hun i sin bachelor i ekspe- rimentel biologi havde arbejdet meget i laboratorium, og hun så trods alt stadig en fremtid i klinikken for sig. Drømmejobbet? Efter færdiggørelsen af dyrlægestudiet fik hun derfor job i en smådyrspraksis på Sjælland. ”I princippet var det drømmejobbet, men efter en må- ned virkede det alligevel ikke som det rigtige match, og jeg begyndte at søge job inden for medicinalindustrien. Allerede på studiet havde jeg læst artikler om dyrlæger, der arbejdede i andre brancher end klinisk praksis, og det tiltrak mig.” Snart efter fik hun tilbud om en midlertidig stilling som Pharmacovigilance og Regulatory Affairs Officer og Vete- rinary Medical Advisor i Billev Pharma – firmaet har spe- cialiseret sig i at løse opgaver inden for pharmacovigilan- ce, quality assurance og regulatory affairs. Kunderne er både danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder, store som små. ”Jeg slog til – selvom jeg faktisk ikke vidste alverden om at arbejde i industrien.” Tre måneder senere blev stillingen gjort permanent, og i 2023 blev hun Head of Pharmacovigilance og påtog sig dermed en ledelsesopgave for afdelingens i alt seks medarbejdere. ”Hvis en virksomhed selv mangler specialiseret viden inden for pharmacovigilance, kan vi løse det for dem – det kan for eksempel være en virksomhed, som ligger uden for EU, og som ønsker at komme ind på det europæiske marked med deres lægemidler, uden selv at skulle etab- lere sig i EU. Vi vil så ofte udgøre virksomhedens hele pharmacovigilance-system. Opgaverne omfatter blandt andet håndtering af bivirkningssager, herunder indrap- portering til myndigheder, databasehåndtering, udarbej- delse og vedligehold af pharmacovigilance-procedurer, implementering af opdateret/ny lovgivning, signaldetek- tion og udarbejdelse af PSUR-rapporter (Periodic Safety Update Reports). Vi kan også opbygge og vedligeholde virksomhedens pharmacovigilance-QMS-system (Phar- maceutical Quality Management System),” forklarer Char- lotte Lindorf Eriksen. Hun understreger, at det er enormt vigtigt, at man for- mår at sætte sig ind i nye problemstillinger hos kunderne, og at man så løser dem i samarbejde både med ens egne kolleger og med de kunder, man arbejder med. ”Det synes jeg, at man som dyrlæge har en ret god baggrund for at kunne.” Øget efterspørgsel Hun oplever, at der er øget efterspørgsel på at få løst komplekse opgaver inden for pharmacovigilance. 14 Pharma 3 / 2023
Del
Print
Download PDF fil