TEMA: DYRLÆGER I LIFE SCIENCE < Hans speciale var et projekt i samarbejde med det daværende KU LIFE og Panuminsti- tuttet. ”Jeg arbejdede med en cancer-metastase- model, og det var vel her, jeg reelt begyndte at forske.” Havde misset fagfællesskaber Da han var færdig med sin kandidatuddan- nelse, var han i tvivl om sin videre karrierevej. ”Det var ikke helt oplagt, hvor jeg skulle søge råd og vejledning, når jeg var dyrlæge, men ikke skulle være praktiserende dyrlæge,” husker Bill, der dog hurtigt blev ansat som undervisningsassistent hos sin specialevejle- der, hvor han underviste i de praktiske øvel- ser af forsøgsdyrskurset. Herefter gik han i gang med sin ph.d på Københavns Universitet i samarbejde med Novo Nordisk. Det var her, det gik op for ham, at hans tilgang og interesser var tættere på farmaceu- ter, biokemikerne og humanbiologer end på praktiserende dyrlæger. ”Jeg fandt ud af, at der var en masse fag- fællesskaber, karrierevejledning og netværk, som jeg missede, fordi jeg havde fokuseret så meget på dyrlæger.” Designer dyreforsøg I dag arbejder Bill Vestergaard i Zealand Phar- ma, hvor han designer dyreforsøg og laver protokollerne for, hvordan de skal udføres i forhold til at teste nye lægemiddelkandidater på mus og rotter. Alle nye lægemiddelkandidater, der bliver testet i dyr, er altid blevet gennemtestet i in vitro-forsøg inden, så man er sikker på, at det er relevant at teste det i dyr. Mange lægemiddelkandidater bliver stop- pet i deres udvikling netop i det skridt for at undgå at bruge unødvendige forsøgsdyr. En gang i mellem går Bill i stalden, men ellers foregår arbejdet bag computeren. ”Hvis der er problemstillinger, bruger jeg min dyrlægebaggrund og går med i stalden. Det sker da jævnligt, men i det daglige er jeg ikke i stalden, der kigger jeg på data og ana- lyserer, om lægemidlet virker.” De er fem dyrlæger ansat på Zealand Phar- ma. Bill laver farmakologiforsøg og tester, om lægemidlerne virker. Andre laver toksikologi- forsøg og tester om lægemidlet er sikkert. åbenhed om forsøgsdyr i Danmark. En sjæl- den gang i mellem er der folk, der spørger, om det overhovedet er nødvendigt med dyrefor- søg. ”Vi gør det jo ikke for sjov. Vi bliver nødt til at teste, om et lægemiddel virker, og om det er sikkert, inden det gives til mennesker. Der er også ting, som er dybt uetisk at teste på mennesker. For eksempel om et lægemid- del er fosterskadende. Det kan vi jo ikke give til gravide kvinder for at finde ud af,” forkla- rer Bill og fortsætter: ”Med min baggrund er det også klart, at dyrevelfærden betyder noget. Og når folk spørger, om det ikke er synd for dyrene, kan jeg helt klart svare, at vi gør så meget for dy- revelfærden i vores dyreforsøg, at jeg er sik- ker på, at de mus og rotter, vi har gående nede i stalden, har det langt bedre end den lørdag- skylling, vi spiser.” > Hvis der er problem stillinger, bruger jeg min dyrlægebag grund og går med i stalden. Nødt til at teste I mange andre lande er dyreforsøg ikke no- get, man taler om, og er typisk gemt godt væk på øverste etage uden vinduer og skilte. Bill Vestergaard har dog aldrig oplevet ne- gative reaktioner på sit arbejde med forsøgs- dyr. Det, mener han, skyldes, at der er stor Pharma 3 / 2023 13
Download PDF fil