4 MARKEDSRAPPORT Erhvervsejendomme i Danmark · Forår 2018 ■ Husprisstigninger på 3,3% i 2018 – ejerlejlighedspriser op med 5,8% ■ Opsvinget på boligmarkedet breder sig fortsat ud i landet ■ Prognosen for Københavns ejerlejlighedsmarked er mere usikker end længe ØKONOMI SUNDT OG VELAFBALANCERET OPSVING Økonomisk vækst og ledighed Dansk økonomi befinder sig i en periode med beskæftigelsesfremgang og stabil vækst. Vi forventer en BNP-vækst i år på 2,2% og 2,0% i 2019. Beskæftigelsen ventes dertil at stige med yderligere 35.000 personer i år og 27.000 personer i 2019. Væksten er bredt funderet med fremgang i både eksporten, privatforbruget og investeringerne. Vækstpotentialet må da også betegnes som solidt. Husholdningerne fremstår velkonsoliderede, og der er plads til yderligere vækst i privatforbruget. Potentialet for en fremgang i investeringerne er ligeledes til stede, bl.a. som følge af at virksomhederne har opbygget et stort opsparingsoverskud i årene efter finanskrisen. Endelig er udsigterne for eksporten gode, da konkurrenceevnen er stærk, og væksten på eksportmarkederne fortsat tegner lyst. De seneste års opsving betyder, at outputgabet, altså forskellen mellem faktisk BNP og det beregnede potentielle/strukturelle BNP, nu er så godt som lukket. Dermed er der færre ledige ressourcer til rådighed på arbejdsmarkedet. Udviklingen betyder, at risikoen for kapacitetsproblemer i økonomien er tiltaget. Det er dog ikke vores forventning, at manglen på arbejdskraft vil lægge en mærkbar dæmper på væksten i prognoseperioden. Selv om manglen på arbejdskraft er tiltaget, er arbejdsstyrken samtidig steget til et rekordhøjt niveau. Der er derudover udsigt til, at de allerede gennemførte arbejdsmarkedsreformer vil løfte arbejdsstyrken yderligere over de kommende år. Det er derfor vores opfattelse, at de største risikofaktorer skal findes uden for landets grænser. Her har en pludselig acceleration i løninflationen – og dermed renterne – potentiale til at give den globale økonomi modvind. Dertil er der en risiko for, at Trump realiserer sine protektionistiske idéer. Endelig har Kina potentiale til at sende det globale opsving til tælling, hvis de seneste års massive kreditvækst fører til uventede og store ukontrollable tab. I vores hovedscenarier er der dog udsigt til et fortsat sundt og velafbalanceret opsving – både herhjemme og i udlandet. Stærkt boligmarked giver forårsfornemmelser Størstedelen af de danske boligejere kan varme sig ved udsigten til stigende boligpriser det kommende år. Vi forventer prisstigninger på 3,3% for villaer og rækkehuse på landsplan. Dermed fortsætter de gode takter fra 2017 ind i 2018. Økonomisk prognose for Danmark % BNP Privatforbrug Erhvervsinvesteringer Offentligt forbrug Eksport Import Ledighed, % af arbejdsstyrken Inflation Boligpriser Kilde: Nykredit Markets 2017 2,00 2,00 3,80 0,00 3,50 2,90 3,80 1,10 4,30 2018F 2,20 2,30 4,70 0,80 2,90 3,70 3,60 1,30 3,30 2019F 2,00 2,40 5,10 0,20 3,00 3,80 3,50 1,50 2,70 2020F 2,10 2,20 4,50 0,40 2,80 3,50 3,40 1,60 2,40 (F - Forventet)
Download PDF file