Side 46

Brugen af ovenstående fremgangsmåde kan føre til forskellige designvandstande inklusiv klimatillæg, som vist i Tabel 4.12. Tabel 4.12 Eksempel på proces for valg af designvandstand under påvirkning af klimaforandringer Trin Levetid Klimascenarie og værdi for vandstand Acceptabel sandsynlighed i % Returperiode (Td) Design vandstand eksklusiv vandstandsstigning Design vandstand inklusiv vandstandsstigning Type af projekt Landbrugsland beskyttet af dige Mindre infrastruktur bygget på indvundet land 20 år 100 år Lavt, 0,15 m Middel, 1,1 m 65 % 15 % 20 år 500 år 1,3 m 1,7 m 1,45 m 2,8 m 6. Valg af yderligere målsætninger De naturlige kyster har mange værdier, som gør at mennesker gerne vil bosætte sig og opholde sig ved kysterne, selvom der er fare for erosion og/eller oversvømmelse. Forskellige former for kystbeskyttelse kan muliggøre bosættelse meget tæt ved kysten. Omvendt kan samme kystbeskyttelse betyde, at de eftertragtede kystværdier reduceres eller helt forsvinder. Et eksempel kan være, at forlandet forsvinder, hvis et dige placeres meget kystnært og vandstanden stiger, se figur 4.28. Figur 4.28 Forland forsvinder ved stigende vandstand og kystnært placeret dige Derfor kan risiko- eller sandsynligheden-for-svigt målsætningen suppleres med en målsætning om, at diget skal placeres, så der i løbet af levetiden skal være et forland på mindst en given bredde. Derved vil diget ofte kunne bygges lavere, fordi påvirkningen fra havet reduceres. Et andet eksempel er at diget fjerner udsigten til havet, hvis det placeres kystnært i stedet for tæt ved den bebyggelse, som ønskes beskyttet. Figur 4.29 viser et eksempel herpå. Digets kote/højde over middelvandstanden er den samme i figuren. I praksis vil digets kote/højde typisk kunne udføres lavere, fordi bølgerne mister energi og er lavere i større afstand fra kystlinjen. Målsætningen kan derfor suppleres med, at diget skal udføres, så udsigten til havet bibeholdes gennem levetiden. Figur 4.29 Kystnær placering af dige kan fjerne udsigten På kyster med erosion kan kystbeskyttelsen bevirke, at stranden helt forsvinder, så det ikke længere er muligt at gå langs med kysten eller opholde sig på stranden, se figur 4.30. Fordi 46 Kystdirektoratet / Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder

Side 47

skrænten låses fast og erosionen foran fortsætter, sker der ligeledes en forstejling af kystprofilet. Figur 4.30 Stranden forsvinder foran skråningsbeskyttelse over tid, fordi erosionen fortsætter Der kan derfor suppleres med en målsætning om, at der skal opretholdes en strand af en vis bredde ved normal vandstand i anlæggets levetid. Dette kan opnås gennem jævnlige sandfodringer. En sådan strand vil desuden bevirke, at skråningsbeskyttelsen kan gøres lavere, fordi stranden bevirker, at bølgerne brydes, før de rammer skråningsbeskyttelsen og derved har tabt en del af deres energi. 7. Valg af kystbeskyttelsesmetoder Det er afgørende for valget af kystbeskyttelsesmetoder, at der er en grundlæggende forståelse for kystdynamikken på strækningen, både på kort men især også på lang sigt. Derved kan der opnås en forståelse for, hvilke metoder, som vil være velegnede under de givne forudsætninger og hvilke, som ikke vil være det. Grundejeren skal i sin ansøgning gøre rede for metodens effekt og virkning. Grundejeren kan evt. henvende sig til en rådgiver, såfremt der er behov for bistand til at redegøre for dette. Det er i sidste instans myndigheden, som vil skulle foretage den endelige vurdering af, om den ansøgte metode har den ønskede virkning, og at denne ikke har skadesvirkninger. Følgende opmærksomhedspunkter iagttages i forbindelse med valget af kystbeskyttelsesmetoder: • Vælg en løsning som passer til den pågældende kyststrækning og som opfylder flest muligt af de mål, som interessenterne har sat op. • Kysten er grundlæggende et dynamisk landskab. Opførelse af strukturer på kysten ændrer landskabet og påvirker kystdynamikken. • Uhensigtsmæssig eller uvirksom, gammel kystbeskyttelse bør så vidt muligt fjernes. • Vær opmærksom på så vidt muligt at fremme adgang til og langs stranden. • Strande, der er eksponeret for bølger, kan ikke benyttes til badning under alle vejrforhold, men de har typisk god vandkvalitet, mens strande, som er beskyttet af hårde kystbeskyttelsesanlæg ofte har vedvarende reduceret badesikkerhed, smallere strand og dårligere vandkvalitet. • Hvis kysten i forvejen er stærkt beskyttet, kan der måske udvikles mindre områder på stranden, hvor tilgængeligheden er god og der er mulighed for at bade og udnytte stranden rekreativt. • Ved kommunale fællesprojekter skal også det økonomiske hensyn iagttages, da ejere af fast ejendom kan pålægges en bidragspligt. Der skal være proportionalitet mellem omkostningerne til kystbeskyttelsesforanstaltningen og de værdier, som ønskes beskyttet. Ovenstående kan sammenfattes i, at kystbeskyttelse opererer i krydsfeltet mellem behovet for beskyttelse af mennesker og ejendom og behovet for beskyttelse af de naturlige og landskabelige værdier. For at imødekomme begge beskyttelsesbehov vil der i denne sammenhæng ofte være brug for langsigtede helhedsløsninger, der omfatter længere kyststrækninger. Kystdirektoratet / Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder 47

    Find os på Facebook
    ...