Kære læser!
Du sidder nu med den elektroniske udgave af en publikation fra Kystdirektoratet på din skærm.
Sådan bladrer du
Du bladrer med pilene midt for højre eller venstre kant.
Du kan også springe til første- eller sidste side, ved at klikke på dobbeltpilene i toppen af højre eller venstre kant.
Du kan forstørre og formindske, som du vil
Klik med musen på siden for at se den i stor størrelse, og klik én gang til, for at komme tilbage til almindelig visning.
Du kan også forstørre/formindske med musens scroll-hjul.
Rigtig god fornøjelse!
Side 44
niveau for et område kan det, foruden en kortlægning af risikoen, også være nyttigt at gennemføre en interessentanalyse og en økonomisk analyse, der viser sparede skadesomkostninger og samfundsøkonomiske gevinster sat overfor investerings- og driftsomkostninger ved kystbeskyttelse. 2. Fastsættelse af levetiden 3. Det er vigtigt at definere levetiden (L) under udarbejdelsen af et projekt, fordi påvirkningerne over tid ændres på grund af klimaforandringer. Den valgte levetid er også medbestemmende for nedsættelse af risikoen for oversvømmelse/erosion og det således valgte acceptable risiko. Den valgte levetid er afhængig af typen af projektet, størrelsen af det beskyttede område, samt hvad der ønskes beskyttet. Tabel 4.9 viser mulige valg til levetider. Tabel 4.9 Eksempler på valg af mulige levetider i år som funktion af projekt, størrelse af beskyttet område og det som beskyttes Type af projekt Hvad beskyttes? Naturrelateret beskyttelse (klitter eller sandfodring) Landbrugsland og rekreative faciliteter Bebyggelser og infrastruktur Fast beskyttelse (mur eller diger, hård konstruktioner, f.eks. skråningsbeskyttelse) Landbrugsland og rekreative faciliteter Bebyggelser og infrastruktur Størrelse af beskyttet område Lille Stort Lille Stort Lille Stort Lille Stort Levetid i år ~20 ~50 ~30 ~100 ~50 50-100 ~100 >100 4. Fastsættelse af design-returperioden Design-retur perioden (Td) anvendes til at dimensionere en kystbeskyttelsesforanstalt- ning i forhold til en given hændelse. Sammenhængen mellem sandsynlighed, levetid og design-returperiode er givet ved formlen: 𝑅𝑅 = 1 − (1 − 1 )𝐿𝐿 𝑇𝑇𝑑𝑑 Sammenhængen er præsenteret i Tabel 4.10. Tabel 4.10 Sammenhæng mellem sandsynlighed, levetid og returperiode Levetid L [år] Returperiode T [år] 5 10 25 50 100 500 1 18 10 4 2 1 0 5 63 39 18 10 5 1 10 86 63 33 18 10 2 30 100 95 70 45 26 6 50 100 99 86 63 39 10 100 100 100 98 86 63 18 200 100 100 100 98 86 33 500 100 100 100 100 99 63 1.000 0 0 1 3 5 10 18 39 10.000 0 0 0 0 0 1 2 5 44 Kystdirektoratet / Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder
Side 45
5. Fastsættelse af stormflodsvandstand inklusiv klimatillæg Nu er der valgt en returperiode Td, og det skal bestemmes, hvilken vandstand denne modsvarer i forhold til at kunne vælge og dimensionere kystbeskyttelsen under hensyntagen til de vedtagne målsætninger. Vandstanden måles forskellige steder i Danmark. Baseret på disse målinger beregner Kystdirektoratet en såkaldt højvandsstatistik, hvor den statistiske sammenhæng mellem vandstand og returperiode/middeltidshændelse er fastlagt. Figur 4.27 viser højvandsstatistikken for Assens Havn. Returperioden er vist ud ad Xaksen, og den tilhørende vandstand vises op ad Y-aksen. De stiplede linjer angiver usikkerheden for vandstanden. Usikkerheden afspejler typisk dataperiodens længde, idet en kort dataperiode øger usikkerheden på den statistiske sammenhæng mellem højvandstand og returperiode. Usikkerheden kan dog også være forårsaget af, at stormvandstandene på en given lokalitet skyldes forskellige meteorologiske fænomener, som har hver deres forskellige statistiske ophæng. Hvis perioden, hvori vandstandene er målt, er relativt kort, er det ikke muligt at angive høje returperioder uden en meget stor usikkerhed. Derfor stopper eksempelvis kurven for Assens ved en returperiode på 200 år. Figur 4.27 Højvandsstatistik for Assens havn. Dataperiode 16 år Af figuren ses, at vandstanden for en 50-års returperioden ved Assens er 170 cm. Til den fundne vandstand skal nu lægges den klimabetingede stigning i den årlige middelvandstand i levetiden. Det er en stor udfordring i denne sammenhæng, at der er beregnet en række scenarier for mulige klimaforandringer af det internationale klimapanel IPCC. Det vides ikke hvilket, som vil være det mest realistiske, men valget af mulig fremtidig havspejlsstigning bør afhænge af, hvor stor risikoen er for forskellige scenarier, hvilket forsimplet er udtrykt i Tabel 4.11. Tabel 4.11 Vejledende klimabetingede stigninger i årlig middelvandstand i relation til det, som beskyttes Type af infrastruktur Landbrugsland og rekreative faciliteter Bebyggelser og infrastruktur Større bebyggelser og offentlige anlæg Konsekvens af svigt Lav Medium Høj 2030 0,1-0,2 0,15-0,3 0,2-0,4 Typisk vandstandsstigning [m] i år 2050 2100 Senere end 2100 0,2-0,4 0,3-0,6 0,4-0,8 0,5-1,0 1,0-1,2 1,1-1,5 Op til 1,2 Op til 1,5 Op til 2,0 eller højere Kystdirektoratet / Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder 45
