Kære læser!
Du sidder nu med den elektroniske udgave af en publikation fra Kystdirektoratet på din skærm.
Sådan bladrer du
Du bladrer med pilene midt for højre eller venstre kant.
Du kan også springe til første- eller sidste side, ved at klikke på dobbeltpilene i toppen af højre eller venstre kant.
Du kan forstørre og formindske, som du vil
Klik med musen på siden for at se den i stor størrelse, og klik én gang til, for at komme tilbage til almindelig visning.
Du kan også forstørre/formindske med musens scroll-hjul.
Rigtig god fornøjelse!
Side 26
re profil og jo bredere aktiv zone. Tallene nedenfor repræsenterer typiske sedimenttyper. Tabel 4.3 Den aktive zones bredde og den aktive dybde for kyster med forskellige eksponeringsgrader Farvandsområde Fjorde og beskyttede områder Bælter Kattegat og Østersøen Bornholm Nordsøen Eksponeringsgrad Typisk bølgehøjde (m) 0,7 1,8 2,5 2,8 5,0 Aktiv dybde (m) 1,3 3,0 4,0 4,3 6,5 Bredde af aktive zone (m) 65 230 350 400 730 Figur 4.12 Ligevægtsprofilet er det gennemsnitlige profil over et eller flere år 4.5.3 Kronisk erosion Hvis langstransporten varierer langs kysten, vil der blive eroderet eller aflejret sand i det pågældende område. Erosion sker, når transporten vokser i transportretningen, idet der på en sådan strækning vil blive transporteret mere sand væk, end der tilføres. Selv om der er variationer fra år til år, vil langstransporten gå i samme retning, og tendensen til erosion på en given strækning vil være permanent, derfor kaldes erosion, der skyldes variation in langstransporten, for kronisk erosion. For en given strækning kan man opstille et budget for sediment, der siger: Hvis der transporteres mere sediment væk fra et område, end der transporteres sediment ind i området, er området under erosion. Figur 4.13 Kronisk erosion sker, når langstransporten stiger i transportretningen. Der transporteres mere sediment væk fra området end ind i det, hvilket betyder, at området er under erosion. Mørk blå viser de aktive dele af profilet. De lysere blå områder påvirkes ikke 26 Kystdirektoratet / Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder
Side 27
Fordi transporten foregår fordelt over profilet, vil erosionen ligeledes være fordelt over profilet. Set over et år kan man antage, at fordelingen af erosionen er nogenlunde ligelig, også selvom der måtte være revler. Mængden af sediment, der føres ud af området fratrukket mængden af sediment, som føres ind i området svarer til erosion. Figur 4.14 Kronisk erosion under en typisk bølgesituation. På grund af den stigende langstransport (der føres mere sediment ud end ind) eroderes profilets ydre/dybere dele Såfremt langstransporten aftager i transportretningen, vil der omvendt blive aflejret sand, hvilket tydeligst ses, hvor langstransporten bremses af en havn eller en anden stor konstruktion. En sådan akkumulation kaldes luvside tilsanding, et eksempel er vist på Figur 4.15. Figur 4.15 Luvside tilsanding nordvest for Rødbyhavn, hvor der er en netto langstransport på ca. 30.000 m3/år imod sydøst fremkaldt af fremherskende bølger fra vestlige retninger. Området sydøst for havnen er omvendt under erosion Et andet eksempel på akkumulation (luvside tilsanding) er hele den nordlige del af Jylland, som er opbygget af materiale, der er eroderet af kysterne længere mod syd og transporteret nord på og aflejret. En aflejring som stadig foregår ved Skagens gren. På grund af den konstante udvikling kan kronisk erosion (og akkumulation) beskrives gennem sedimentbudgetter, hvor der opstilles et regnskab for en given strækning: Hvor meget tilføres Kystdirektoratet / Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder 27
