Kære læser!
Du sidder nu med den elektroniske udgave af en publikation fra Kystdirektoratet på din skærm.
Sådan bladrer du
Du bladrer med pilene midt for højre eller venstre kant.
Du kan også springe til første- eller sidste side, ved at klikke på dobbeltpilene i toppen af højre eller venstre kant.
Du kan forstørre og formindske, som du vil
Klik med musen på siden for at se den i stor størrelse, og klik én gang til, for at komme tilbage til almindelig visning.
Du kan også forstørre/formindske med musens scroll-hjul.
Rigtig god fornøjelse!
Side 24
De litorale processer kan inddeles i to typer: • Langstransport • Tværtransport Langstransport Transport af sediment på langs af kysten, den såkaldte langstransport, afhænger af bølge- og vandstandsforhold og er fordelt over kystprofilet ud fra strandlinjen. Den varierer afhængigt af bundformerne for eksempel i forhold til om der er revler. I følgende beskrivelse af transportforholdene forudsættes det, at bunden er fuldt dækket af almindeligt strandsand med mindre andet er nævnt. Man vil ofte tale om langstransporten som et gennemsnit af sedimenttransporten langs kysten over året. Sedimenttransporten langs kysten kan svinge året igennem, men langstransporten udregnes som et årligt gennemsnit for det pågældende område. Langstransporten er særdeles vigtig for det begreb, der kaldes kronisk erosion. Figur 4.9 Bølger, som slår ind på en strand og driver en langsgående transport. Hvide linjer viser bølgetoppe. Orange pile indikerer langstransportens retning og størrelse Tværtransport Transport af sand på tværs af kystprofilet kaldes tværtransport. Denne type transport inddeles i to typer: • Søværts transport (udadgående), som vil medføre erosion af strand og klitfod og udrykning af eventuelle revler • Landværts transport (indadgående), som vil medføre aflejring på stranden og indrykning af eventuelle revler. Man regner normalt med, at tværtransport-processerne over et år er nogenlunde lige store udadrettet som indadrettet, hvilket vil sige, at den søværts transport i gennemsnit udlignes af den landværts transport. 24 Kystdirektoratet / Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder
Side 25
Figur 4.10 Tværtransport giver erosion under storm og opbygning under roligt vejr 4.5.2 Ligevægtsprofil og aktiv dybde Tværtransportprocesserne giver anledning til, at kystprofilet over et længere tidsrum indstiller sig i et såkaldt ligevægtsprofil, som er udtryk for kystens gennemsnitlige profil over året (eller flere år). Ligevægtsprofilet går ud til den såkaldte ”aktive dybde. Den aktive dybde er forskellig fra kyst til kyst og er i særdeleshed bestemt af den karakteristiske eller typiske bølgehøjde ved kysten. Jo større bølger, jo større aktiv dybde. Længere ude vil bunden i væsentlig grad ikke ændre form. Formen af ligevægtsprofilet og den aktive dybde for karakteristiske bølgehøjder ved Vestkysten, i Kattegat/Østersøen og i de indre sunde, bælter og fjorde er illustreret i nedenstående figur. Figur 4.11 Bredden af den aktive zone for ved kyster med tre forskellige eksponeringsgrader. Øverst: Vestkysten. Midt: Kattegat/Østersøen. Nederst: Indre farvande Ud over bredden af det aktive profil, der er dækket af vand, vil det som regel kunne konstateres, at strandens bredde på samme måde følger eksponeringsgraden: Jo større bølger, jo bredere strand. I nedenstående tabel er anført typiske værdier for bredden af den aktive zone og for den aktive dybde for kyster med forskellige eksponeringsgrader. Bemærk, at bredden af den aktive zone også varierer med sedimentets typiske størrelse. Jo finere sediment, jo flade- Kystdirektoratet / Vejledning om kystbeskyttelsesmetoder 25
