Tabel 2. Årlig lønstigningstakt i fremstillingssektoren Forrige Seneste Forskel, Pct. Pct. observation observation pct.-point Polen 4. kvt. 2018 8,4 1. kvt. 2019 6,1 -2,3 Norge 1. kvt. 2019 3,3 2. kvt. 2019 3,1 -0,2 Tyskland 4. kvt. 2018 2,9 1. kvt. 2019 2,9 0,0 Belgien 4. kvt. 2018 2,3 1. kvt. 2019 2,8 0,5 Italien 4. kvt. 2018 1,1 1. kvt. 2019 2,6 1,5 Sammenvejet lønudvikling 1. kvt. 2019 2,4 2. kvt. 2019 2,5 0,1 Danmark 1. kvt. 2019 2,4 2. kvt. 2019 2,5 0,1 Storbritannien 1. kvt. 2019 1,6 2. kvt. 2019 2,4 0,8 USA 1. kvt. 2019 2,2 2. kvt. 2019 2,3 0,1 Sverige 1. kvt. 2019 2,1 2. kvt. 2019 2,1 0,0 Finland 1. kvt. 2019 2,1 2. kvt. 2019 2,1 0,0 Frankrig 4. kvt. 2018 1,8 1. kvt. 2019 2,0 0,2 Holland 4. kvt. 2018 2,1 1. kvt. 2019 1,8 -0,3 Spanien 4. kvt. 2018 0,3 1. kvt. 2019 1,1 0,8 Japan 1. kvt. 2019 0,0 2. kvt. 2019 0,5 0,5 Anm.: Der er forskel på, hvor hurtigt de enkelte lande offentliggør lønstatistik. Lønstigningstakterne i tabellen er baseret på den seneste tilgængelige observation. Vægtene til beregning af det samlede udland er fra det effektive kronekursindeks. Opgørelsen af den hollandske lønudvikling er et 4-kvartalers glidende gennemsnit. Kilde: DA’s Internationale Lønstatistik. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen Lønkonkurrenceevnen kan belyse, hvorvidt den nuværende lønudvikling er holdbar fremadrettet. Et højt lønniveau og høje lønstigninger er således kun problematisk, hvis det giver anledning til tab af job. Hvis et land kan opretholde et højt lønniveau samtidig med en lav arbejdsløshed, er man bedre stillet end i andre lande. Det må formodes, at eventuelle forringelser af konkurrenceevnen, som skete for mere end 10 år siden vil være slået fuldt igennem i dansk eksport og import, og derfor ikke vil give anledning til tab af arbejdspladser fremadrettet. FH ser af denne grund alene på udviklingen de seneste 10 år. Lønkonkurrenceevnen kan med et snævert begreb måles ved de relative enhedslønomkostninger, der er sammensat af udviklingen i produktiviteten og lønnen, og som endvidere korrigeres for udviklingen i kronekursen. Fra 2008 er dette mål for dansk lønkonkurrenceevne blevet markant forbedret med ca. 20 pct.-point, jf. figur 2a. Det skyldes primært højere produktivitetsvækst sammenlignet med udlandet. I 2018 var lønkonkurrenceevnen stort set uændret. Side 3 af 5
Download PDF fil
PRINTVEJLEDNING: Print af enkelt side: Klik på print-ikonet i hjælpemenuen øverst
Print af hele iPaper: Klik på "PDF" ikonet i hjælpemenuen øverst. Når PDF-filen er downloadet tryk "CTRL-P"