Side 6

kræfter, at arbejdspladser og lønmod- tagere er forskellige, og at der ikke findes ét enkeltstående element, som kan få omstillingen til at ske på enhver arbejdsplads. Fx kan tryghed være vigtigt på en arbejdsplads, hvor jobs risikerer at forsvinde eller forandre sig som led i den grønne omstilling, mens det betyder mindre på en arbejdsplads, hvor den grønne omstilling stort set kun betyder større efterspørgsel efter de produkter virksomheden produce- rer. Der findes ingen one-size-fits-all. Rapporten her giver ikke svar på, hvilke arbejdspladser, der har brug for hvilke løsninger. Men den viser, hvilke anbefalinger de ti paneldeltagere er nået frem til. På den måde bidrager den med inspiration til alle arbejds- pladser og alle lønmodtagere. Klimapanelets anbefalinger Lønmodtagernes Klimapanel har udarbejdet følgende 8 anbefalin- ger, som kan hjælpe lønmodtagere og arbejdsgivere med at komme i gang – eller med at arbejde videre med den grønne omstilling ude på arbejdspladserne: 1. Opbyg viden og fælles forståelse 2. Prioritér uddannelse 3. Styrk rammerne for innovation 4. Øg trygheden 5. Tænk grønt og retfærdigt 6. Udpeg en bæredygtighedsrepræsentant 7. Etablér netværk for bæredygtighed 8. Del de positive eksempler og historier Anbefaling 1-4 har den mest direkte forbindelse til klimaudfordringerne. Fx er viden og fælles forståelse (anbefa- ling 1) i mange tilfælde en forudsæt- ning for at kunne arbejde effektivt med nedbringelse af virksomhedens klimaaftryk. Anbefaling 5-8 er i højere grad ”løftestænger”. Fx kan en bæredygtig- hedsrepræsentant være en løftestang i forbindelse med opbygning af viden eller prioritering af uddannelse. Dette er illustreret i figur 2, hvor anbefaling 1-4 er lodrette søjler og anbefaling 5-8 er vandrette bjælker. Fra anbefaling til handling Tre ting er nyttige at holde sig for øje, når anbefalingerne skal omsættes til handling ude på arbejdspladserne: 6

Side 7

- For det første er anbefalingerne henvendt til arbejdspladsen som helhed, dvs. både lønmodtagere, tillids- repræsentanter og ledelse. Mange af anbefalingerne løftes bedst i fælles- skab, mens andre primært skal løftes af enten lønmodtagere eller ledelsen. For enkelte anbefalinger kan også de lokale fagforeninger, øvrige virksomhe- der eller kommuner spille en rolle. - For det andet adresserer anbefa- lingerne i denne rapport kun arbejds- pladsen – ikke nationale politiske tiltag som fx bedre rammer for uddannelse eller et mere trygt dagpengesystem. Det betyder ikke, at sådanne tiltag ikke er vigtige for at understøtte den grønne omstilling. Tværtimod. Men de falder uden for formålet med arbejdet i Lønmodtagernes Klimapanel. I stedet kan man finde dem i andre FH-udspil, fx i FH’s helhedsplan for en retfærdig grøn omstilling (2020). - For det tredje skal de otte anbefa- linger ses som et inspirationskatalog, hvor den enkelte arbejdsplads kan vælge det, der forekommer nyttigt, og undlade resten. Flere overenskomster fremhæver grøn omstilling – og den vigtige rolle, som lønmodtagere, ledelse og samar- bejde spiller 1,2 . Derfor har lønmodta- gerne allerede et vigtigt redskab til at løfte anbefalingerne på arbejdsplad- sen. 1 S amarbejdssekretariatet (2021), Medarbejderinddragelse i grøn omstilling på statslige arbejdspladser 2 T ekSam (2020), Industriens overenskomst og industriens funktionæroverenskomst 7

    ...