vvsinstallationstekniker En vvs-installationstekniker arbejder med installationer i bygninger og spiller en afgørende rolle, når bygninger bygges eller renoveres. Vvs-installationsteknikeren installerer vand og varme, badeværelser og sanitet, det sidste nye velfærdsteknologi samt styring i hele bygningen. Vvsinstallationsteknikere kan løbende vedligeholde og optimere driften af alle installationerne. Specialet til vvs-installationstekniker varer 3 år og 9 måneder, hvoraf de 52 uger er på en erhvervsskole. De nye elementer og forbedringer af specialet omfatter: Velfærdsteknologi indarbejdes mere i de øvrige fag med styrings- og sanitetsautomatik. Der bliver mere fokus på IoT og sensorteknologi. Nye elementer om IoT og databehandling med fokus på brugerniveau og boliger. Det betyder fx for stand-alone-anlæg eller cirkulationspumper, der opsamler data. Styrkede kompetencer om styringsautomatik og samspillet mellem vvs-installationer på boligniveau og forståelse for, at det spiller sammen med andre intelligente bygningsinstallationer. Der kommer mere fokus på afløbsinstallationer og skybrudssikring. Der indføres obligatorisk undervisning om varmepumper. Fjernvarmecertifikatet bliver obligatorisk. Det bliver muligt at tage A-certifikat eller kølecertifikat som valgfri specialefag.
Download PDF file