vvs-energispecialist En vvs-energispecialist kan udføre vvsinstallationer i bygninger, er ekspert i energioptimering og kan analysere det nødvendige energiforbrug på vand og varme. Vvsenergispecialisten kan vejlede om effektiviseringer samt sammensætte og installere komplette energibesparende forbedringsløsninger. Vvs-energispecialister arbejder med nye energiformer og vedvarende grøn energi, fx varmepumper, solvarme, biobrændsel og jordvarme og kan dimensionere og indregulere de valgte løsninger. Vvsenergispecialister er teknologisk opdateret, fx om velfærdsteknologi og kender mulighederne for at anvende internetbaserede løsninger til at skabe samspil mellem de tekniske løsninger. Specialet vvs-energispecialist varer 4 år, hvoraf de 60 uger er på en erhvervsskole. De nye elementer og forbedringer af specialet omfatter: Øget fokus på arbejde med hele tekniske løsninger samt dokumentation og kvalitetssikring IoT og dataopsamling på højt niveau, dvs. drift, service og vedligehold på distancen, dataopsamling fra kundens anlæg og samspil til andre anlæg, datasikkerhed Styrkede kompetencer i styringsautomatik med fokus på energi, dvs kompetencer til at forstå bygningsautomatik og sammenhængen mellem forskellige tekniske installationer Fokus på dimensionering af anlæg især i forhold til vedvarende energiløsninger Fjernvarme- og køle-certifikaterne gøres obligatoriske. Der undervises også til fuldt A-certifikat-niveau med mulighed for at tage certifikatprøve. Undervisning i varmepumper samles i et obligatorisk fag, og der laves valgfri forsøgsordning i samarbejde med et erhvervsakademi om at tage det som VEcertifikat.
Download PDF file