Page number 2
Ansættelse af lærlingen indenfor blikkenslager og vvs-specialet Virksomheder, der beskæftiger sig med blikkenslagerarbejde, laver typisk uddannel- sesaftaler med lærlinge inden for specialet blikkenslager og vvs, da de kompetencer, som uddannelsen giver, matcher virksomhedernes forretningsområder bedst. En færdiguddannet blikkenslager og vvs’er har kompetencer inden for følgende ar- bejdsområder: • Udfoldning og forarbejdning af tyndplade til tagrender og nedløb • Beklædning af tage, tårne og facader i kobber, zink, aluminium, rustfast stål, stål, skifer og præfabrikerede pladeelementer • Inddækning af bygningsdele og ved gennembrud i tage og facader • Afslutningsdetaljer i tyndplade ved murværk, træ-, plast-, beton-, glas-, stål og tagkonstruktioner Specialet indeholder desuden installation og reparation af vvs-arbejde: • Mindre vandinstallationer, varmeinstallationer og ventilationsanlæg • Afløbsinstallationer i bygninger Vvs-delen, herunder rørdelen, udgør ca. 15 % af den samlede uddannelsestid på 4 år. Det vil sige ca. 5 måneder af praktiktiden. Sådan bliver virksomheden godkendt som praktiksted For at blive godkendt som praktiksted skal virksomheden udfylde et elektronisk an- søgningsskema på evu.dk/virksomhedsgodkendelse. Virksomheden modtager svar på ansøgningen inden for 2 uger. Hvis virksomheden ikke udfører vvs-opgaver, er godkendelsen betinget af, at virksom- heden sikrer, at vvs-delen af uddannelsen udføres i en anden virksomhed eller som værkstedsundervisning på en erhvervsskole. Side 2
Page number 3
Sådan kan virksomheder, der ikke udfører vvs- arbejde indgå en uddannelsesaftale med en lærling En blikkenslagerlærling kan får praktisk oplæring i vvs-delen enten ved værkstedsundervisning på en erhvervsskole eller ved at indgå en kombnations- eller samarbejdsaftale med en eller flere andre virksomheder. Værkstedsundervisning i samarbejde med erhvervsskolen: • Virksomheden kan indgå en fuld uddannelsesaftale med lærlingen i samarbejde med en erhvervsskole, der kan tilbyde lærlingen værksteds- undervisningen i vvs-delen. • I uddannelsesaftalens pkt. 11 anføres, at lærlingen modtager undervisning i praktikmål med vvs-arbejde på erhvervsskolen. • Virksomheden har det juridiske og økonomiske ansvar for lærlingen under skole- ophold med værkstedsundervisning. Virksomheden udbetaler løn til lærlingen og kan søge AUB-refusion som ved alle andre skoleperioder. • Undervisningforløbet på erhvervsskolen skal udgøre minimum 15 uger. Kombinationsaftaler: • I en kombinationsaftale indgår lærlingen aftaler med to eller flere virksomheder, så delaftalerne tilsammen omfatter hele uddannelsen og de dertilhørende skole- ophold. • Virksomhederne har i en kombinationsaftale det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen i hver deres aftaleperiode. • Når virksomhederne indgår aftalerne, fastlægger de, hvilke perioder lærlingen er tilknyttet den enkelte virksomhed. Under skoleopholdet modtager arbejdsgiveren refusion fra AUB. Samarbejdsaftaler: • I en samarbejdsaftale indgår lærlingen aftale med én virksomhed, der tegner en samarbejdsaftale med en anden godkendt virksomhed, som kan påtage sig praktikoplæring af lærlingen i nærmere aftalte arbejdsopgaver fx vvs-delen af blikkenslager og vvs-uddannelsen. • Ved samarbejdsaftalen er det den virksomhed, der har indgået uddannelses- aftalen, der har det juridiske, økonomiske og uddannelsesmæssige ansvar for lærlingen. Bemærk, at lærlingen på 3. skoleperiode skal gennemføre en særskilt rørprøve, der efterfølgende vil indgå som en del af lærlingens svendeprøve på 4. skoleperiode. Derfor er det mest hensigtsmæssigt, at den del af praktiktiden, der handler om vvs- arbejde, fordeles så der er ca. 3 måneders praktik mellem skoleperiode 1 og 2 og ca. 2 måneders praktik mellem skoleperiode 2 og 3. Side 3

