Ansættelse af lærlingen indenfor blikkenslager og vvs-specialet Virksomheder, der beskæftiger sig med blikkenslagerarbejde, laver typisk uddannel- sesaftaler med lærlinge inden for specialet blikkenslager og vvs, da de kompetencer, som uddannelsen giver, matcher virksomhedernes forretningsområder bedst. En færdiguddannet blikkenslager og vvs’er har kompetencer inden for følgende ar- bejdsområder: • Udfoldning og forarbejdning af tyndplade til tagrender og nedløb • Beklædning af tage, tårne og facader i kobber, zink, aluminium, rustfast stål, stål, skifer og præfabrikerede pladeelementer • Inddækning af bygningsdele og ved gennembrud i tage og facader • Afslutningsdetaljer i tyndplade ved murværk, træ-, plast-, beton-, glas-, stål og tagkonstruktioner Specialet indeholder desuden installation og reparation af vvs-arbejde: • Mindre vandinstallationer, varmeinstallationer og ventilationsanlæg • Afløbsinstallationer i bygninger Vvs-delen, herunder rørdelen, udgør ca. 15 % af den samlede uddannelsestid på 4 år. Det vil sige ca. 5 måneder af praktiktiden. Sådan bliver virksomheden godkendt som praktiksted For at blive godkendt som praktiksted skal virksomheden udfylde et elektronisk an- søgningsskema på evu.dk/virksomhedsgodkendelse. Virksomheden modtager svar på ansøgningen inden for 2 uger. Hvis virksomheden ikke udfører vvs-opgaver, er godkendelsen betinget af, at virksom- heden sikrer, at vvs-delen af uddannelsen udføres i en anden virksomhed eller som værkstedsundervisning på en erhvervsskole. Side 2
Download PDF file