Den Store Blå – september 2023 3.2 Grundforløbsprøve Grundforløb 2 afsluttes med en grundforløbsprøve, som lærlingen skal bestå for at kunne blive optaget på hovedforløbet på elektrikeruddannelsen. Grundforløbsprøven er udarbejdet i samarbejde mellem skolerne og Det faglige udvalg for elektriker- uddannelsen og er beskrevet i den lokale undervisningsplan (LUP), som skal være offentligt tilgængelig på skolens hjemmeside. Ved afslutning af skoleforløbet på GF2 opbygger lærlingen – som en del af undervisningen – en prak- tikstand. Standen indeholder montage og installation af forsyningskabelskab, måler- og gruppetavle, jord- og potentialeudligningsforbindelser, almindeligt forekommende tændingssystemer og 230/400V installa- tioner for bolig samt kabling og udtag til et mindre kommunikationsnetværk bestående af data- og antenneudtag. Yderligere opbygges en mindre motorinstallation efter reglerne i standarden DS/EN 60 204-1. Praktikstandens opbygning kan foretages af to lærlinge i samme stand, hvis den enkelte lærlings an- svarsdel tydeligt er markeret, så der kan gives individuel vurdering. Arbejdsfordelingen skal være lige- ligt fordelt, og begge lærlinge skal udføre elementer inden for hvert af de ovennævnte områder. Ved den mundtlige prøve skal lærlingene kunne præsentere og svare på spørgsmål til hele praktikstan- den, uanset hvem der har udført det praktiske arbejde. Der udføres dokumentation til de udførte installationer i henhold til gældende regler og standarder; se uddybelse i ”Rammer for elektrikeruddannelsens grundforløbsprøve (GF2) ”. Grundforløbsprøven på elektrikeruddannelsen består af 2 elementer: 1) En fælles udviklet skriftlig prøve 2) En mundtlig prøve Begge delelementer skal bestås, før den samlede grundforløbsprøve er bestået, og den samlede vur- dering fremkommer ud fra en helhedsvurdering. Prøven vurderes [Bestået] eller [Ikke bestået], og vur- deringen foretages af skolens eksaminator samt en skuemester, der stilles til rådighed af Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen. Der er udarbejdet en vejledning: ”Rammer for elektrikeruddannelsens grundforløbsprøve (GF2) ”, hvor prøven detaljeret står beskrevet. 3.2.1 Reeksamen Hvis lærlingen dumper grundforløbsprøven, har han eller hun mulighed for at gå til reeksamen efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Hvis lærlingen også dumper til reeksamen, har skolen i ganske særlige tilfælde mulighed for at give tredjegangsdispensation. Grundforløbet kan ikke forlænges, hvis lærlingen har det fagligt svært, og lærlingen skal i givet fald begynde forfra på grundforløb 2. Lærlinge uden uddannelsesaftale må højst begynde på grundforløb 2 tre gange. Derfor er det vigtigt, at skolerne vejleder lærlingene godt, så deres faglige forudsætninger passer til sværhedsgraden af uddannelsen. Skolen kan evt. tilbyde lærlingen supplerende undervisning med hjemmel i Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser § 51, stk. 1, uden at han eller hun tager grundforløbet om. Supplerende undervis- ning efter lovens § 51, stk. 1, kan kun bruges som supplerende undervisning for den enkelte lærling og kun, hvis hensynet til lærlingens uddannelse taler for det. Der er altså tale om et individuelt hensyn og således ikke et grundlag for at udbyde grundforløb af generelt længere varighed. Side 22 af 121
Download PDF file