Den Store Blå – september 2023 Hvis lærlingen falder fra grundforløbet før grundforløbsprøven, kan lærlingen optages til det samme grundforløb igen. Han eller hun skal i så fald tilmeldes på ny og bruger derved sit 2. grundforløbsforsøg. Det giver kun mening at tilmelde sig det samme grundforløb igen, hvis skolen vurderer, at der er virkelig gode chancer for at gennemføre og bestå. I modsat fald bør lærlingen vejledes til at vælge et grund- forløb i en anden uddannelse, hvor der er større sandsynlighed for at opnå målene og opfylde de fast- satte krav. Uanset om lærlingen starter på undervisningen i samme eller en anden uddannelse, så tæller enhver påbegyndelse grundforløbets 2. del som et af de tre forsøg. 3.3 Overgangskompetencekrav til hovedforløbet I overgangen mellem grundforløb og hovedforløb stilles der en række kompetencekrav, der skal være opfyldt, for at lærlingene kan begynde på hovedforløbet. Disse kompetencekrav står i Bekendtgørelsen for elektrikeruddannelsen . Lærlingen skal, if. BEK 524, § 3, have følgende kompetencer forud for optagelse på hovedforløbet: Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal have kompetence til, med præstationsstandarden begynderniveau, at 1) kunne udføre installationer i boliger med stikledning, målertavle og gruppetavle med grund- og fejlbeskyt- telse samt opmærkning heraf, 2) kunne installere basale tændingssystemer, simpel lysstyring og almindeligt forekommende 230/400V instal- lationer ud fra tegninger og beskrivelser, 3) kunne identificere og udvælge forskellige typer af elektrisk materiel til boliger og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter, 4) kunne udføre simple 1- og 3-fasede motorinstallationer med relæteknik, herunder start-stop, reversering og nødstop i industrielle anlæg, 5) kunne installere netværks- og datakabler og datakonnektorer (COAX og Twisted Pair) og have kendskab til korrekt installationspraksis fx bøjningsradius og respektafstand til stærkstrømskabler samt kendskab til fiber- installationer, 6) kunne anvende og vedligeholde hjælpemidler og håndværktøj korrekt ved udførelse af elektriske installatio- ner, 7) kunne udføre arbejde på og nær ved spændingsløse installationer i henhold til gældende standard, 8) kunne udføre arbejdsopgaver el-sikkerhedsmæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler, herunder skabe sikkerhed for personer, husdyr og ejendom mod de farer og skader, som kan opstå ved normal brug af elektriske installationer, 9) have kendskab til lovgivningen om fysisk og psykisk arbejdsmiljø, 10) kunne medvirke til verifikation af udført arbejde med installationstester i henhold til gældende standarder, 11) kunne aflæse basale tekniske tegninger, herunder kende til almindeligt forekommende symboler og teg- ningselementer, 12) kunne udføre kvalitetssikring af eget arbejde samt udføre almindeligt forekommende målinger og fejlfin- ding på spændingsførende installationer under instruktion og opsyn, 13) have kendskab til el-forsyningsnettets opbygning, produktion, transmission, distribution og lagring af elek- trisk energi samt de klima- og driftsmæssige konsekvenser heraf, 14) kunne anvende enkel blokprogrammering, herunder basale programmeringsstrukturer samt logisk og algo- ritmisk tænkning, 15) have kendskab til installationer og automationsprocesser i industrielle anlæg, herunder stikledninger, ho- ved- og gruppeledninger, tavler, kanalskinner og føringsveje, 16) have kendskab til anvendelse af IoT, dataopsamling og dataanalyse i el-tekniske installationer, 17) have kendskab til almindeligt forekommende analoge og digitale komponenter og kredsløb, 18) kunne anvende elektriske grundbegreber for spænding, strøm, modstand og effekt i elektriske kredsløb, 19) kunne udføre beregninger og målinger på serie-, parallel- og blandede forbindelser ved jævnstrøm (DC), 20) have kendskab til vekselstrøm og transformere (AC) og forskellen til jævnstrøm (DC) i elektriske installati- oner, 21) have kendskab til magnetisme og elektromotorisk kraft, samt udførelse af enkle beregninger på kredsløb og transformere, 22) have kendskab til dimensionering af kabler og sikringer i almindelige forekommende installationer og 23) have kendskab til kundeservice såvel internt i virksomheden som eksternt hos kunder. Stk. 3. Eleven eller lærlingen skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende Side 23 af 121
Download PDF file