Info om vandprisen Hvad koster vandet? Det afhænger af, hvilket vandselskab du er tilknyttet. Kontakt dit lokale vandselskab for at se dine priser. I gennemsnit koster 1 liter vand 6,3 øre. Hvad består vandprisen af? Vandprisen består af i alt fem elementer: •Fast bidrag til drikkevand • Kubikmeterpris på drikkevand • Fast bidrag til spildevand • Kubikmeterpris på spildevand • Moms og afgifter Hvorfor varierer prisen på vandet? Der er et stort spænd mellem de laveste og de højeste udgifter blandt vandselskaberne. Generelt udspringer forskellen i de samlede priser på vand af flere forhold. Strukturelle forskelle: •Det kan være forholdsvist billigere at forsyne vandforbrugende industri end små kunder, eksempelvis sommerhuse. •Geologiske forhold gør det dyrere at hente vand op af jorden nogle steder end andre. •Nogle steder kan forurening betyde, at der skal investeres i nye kildepladser til vandindvinding. •Graden af rensning af spildevand afhænger af, hvor i naturen det ledes ud. •Decentral spildevandsrensning er sædvanligvis dyrere end central spildevandsrensning. •Jo ældre et anlæg er, desto mere vedligeholdelse kræver det. •Miljømæssige forhold. Politisk bestemte forskelle: •Der er forskel i investeringspolitikken fra selskab til selskab. I øjeblikket investerer mange selskaber i nye kloaksystemer for at imødekomme klimaændringer. •En del drikkevandsselskaber investerer meget i grundvandsbeskyttelse. •Forskel i serviceniveau. •Forskellige grader af forsyningssikkerhed. Hvad koster vandet? Den gennemsnitlige pris på vand i Danmark er 62,66 kr. per m3. Det svarer til 6,3 øre per liter. Det gennemsnitlige vandforbrug i de danske husholdninger er 107 liter per person per døgn. Prisen på vand er ikke den samme i hele landet. Dels fordi der er strukturelle forskelle, og dels fordi prissammensætningen kan variere fra selskab til selskab. Nogle selskaber har valgt at have et fast årligt grundbidrag på vand og/ eller spildevand samt en pris per forbrugt kubikmeter, mens andre kun afregner efter vandforbruget. Prisen på drikkevand dækker udgifterne til grundvandsbeskyttelse, indvinding og behandling samt distribution af vandet fra vandværkerne til forbrugerne. Prisen på spildevand dækker drift og vedligehold, renovering og udbygning af kloakker samt drift og kontrol af renseanlæg, således at vandet overholder de forskellige lovkrav, inden det udledes til recipienten. Gennemsnitlig vandpris baseret på forbrug, 2013, kr./m3 70,40 kr./m3 Enlig (50 m3/år) 62,66 kr./m3 Gns. familie (2,15 person) (83,6 m3/år) 56,80 kr./m3 Familie med 3 børn (170 m3/år) Simpelt gennemsnit baseret på 215 vandforsyninger og 97 spildevandsforsyninger Prisen er incl. moms og afgifter. Den gennemsnitlige vandpris Vandprisen for en gennemsnitlig dansk familie på 2,15 personer er 62,66 kr. per m3, når det beregnes som et simpelt gennemsnit baseret på 215 drikkevandsselskabers og 97 spildevandsselskabers takster. Udover at prisen varierer fra selskab til selskab, kan den forbrugeroplevede vandpris også variere indenfor samme forsyningsområde afhængigt af, om prisen beregnes for en enlig eller en stor familie, hvis selskabet benytter sig af et fast bidrag. Hvis selskabet kun afregner på baggrund af forbrug, vil prisen være ens for de tre eksempler. Sidste år var den gennemsnitlige vandpris for en gennemsnitsfamilie på 60,62 kr. per m3. Det er en prisstigning på 3,4 %. Vand i tal 2014 3
Download PDF file