FOOD SAFETY INFORMATION I EHEDG-retningslinjerne, dokument 8: Kriterier for hygiejnisk design af udstyr[4], og dokument 32: Kon struktionsmaterialer til udstyr, der kommer i berøring med fødevarer[5], opstilles der en række kriterier, som kan anvendes i forbindelse med produktion af rengøringsudstyr til fødevareindustrien. Ifølge disse skal udstyret: • være fri for sprækker og andre områder, hvor kontaminering kan ophobes, hvilket f.eks. kan opnås ved at anvende glatte svejsninger og undgå små huller, fordybninger og spidse indvendige vinkler • have en glat overflade (Ra mindre end 0,8 μm) • være let at rengøre (og tørre); det skal f.eks. være let at adskille/samle, eller være konstrueret i ét stykke, og der skal være let adgang til alle områder i forbindelse med rengøring og desinfektion • være fremstillet af fødevaresikre materialer; f.eks. uden træ eller glas, ikke-toksisk • være solidt konstrueret; være holdbart, uden skummaterialer, uden maling eller belægning • være ikke-absorberende • være temperatur- og kemikaliebestandigt i passende grad EUROPEAN BRUSHWARE FEDERATION (FEIBP) FEIBP har opstillet en række yderligere kriterier for børster og andet rengøringsudstyr til manuel rengøring. I 1995 nedsatte gruppen en arbejds gruppe vedrørende børster til professionel hygiejne, ”Professional Hygiene Brush Working Group”, der fik til opgave at formulere et FEIBP-charter[6], hvori der blev fastlagt kriterier for børster til professionel hygiejne (PHB). EHEDG- og FEIBP-vejledningen hjælper fødevare producenterne med at vælge korrekt konstrueret rengøringsudstyr til brug i produktionen. Dog er der en generel mangel på opmærksomhed omkring hygiejnisk design af manuelt rengøringsudstyr, og dette er vigtigt at sætte fokus på. HYGIEJNISK DESIGN AF BØRSTER TIL FØDEVAREINDUSTRIEN Særligt én udfordring kan vanskeliggøre hygiejnisk design af børster. Ved børster og koste bores der som oftest huller i en massiv plastblok, hvorefter tætpakkede børstehår fastgøres i hullerne med kramper. Herved dannes der steder, hvor der er særlig risiko for, at der ophober sig snavs – både i hullerne og mellem børstehårene. Børstehårene udgør også i sig selv en risiko som fremmedlegeme i fødevaren. Der findes andre teknikker til fastgørelse af børstehår, f.eks. med resin og fastsmeltning, men undersøgelser foretaget af Vikan viser, at alle teknikker er forbundet med visse hygiejnerelaterede risici. Om udstyr er designet hygiejnisk kan vurderes på en række forskellige måder, f.eks. ved visuel kontrol, ved brug af en UV-følsom lotion eller anvendelse af en kommerciel “test-soil” opløsning. Ofte kan man iden tificere hygiejnerelaterede designproblemer ved hjælp af en simpel visuel kontrol med det blotte øje eller ved hjælp af forstørrelsesapparater kombineret med ret ningslinjerne fra EHEDG og FEIBP samt almindelig sund fornuft. Figur 1a og 1b viser overfladen på en rengørings børste, der anvendes i fødevareindustrien, hvor de mange ujævnheder gør den til en oplagt “vært” for kontaminering og vanskeliggør rengøring. Figur 1a. Overfladen på en rengøringsbørste. Som det ses, er der mange ujævnheder, hvor der kan ophobe sig mikrobiel og anden kontaminering. Figur 1b. En forstørret gengivelse af en rengøringsbørste, der anvendes i fødevareindustrien. Overfladen er svær at rengøre pga. dens finish. 03Vikan A/S – Forsknings- og udviklingsafdelingen Copyright © 2015 Vikan A/S · Alle rettigheder forbeholdt
Download PDF file