FOOD SAFETY INFORMATION Undersøgelser foretaget af Vikan tyder imidlertid på, at meget af det udstyr, der aktuelt anvendes i føde vareindustrien, er af dårligt hygiejnisk design, hvilket øger risikoen for kontaminering fra udstyret. Det er af afgørende betydning for sikring af fødevaresikker heden og -kvaliteten, at selve rengøringsudstyret kan rengøres ordentligt, og det vil være hensigtsmæssigt at arbejde med kriterier for godt hygiejnisk design i denne sammenhæng. AKTUEL PRAKSIS FOR RENGØRING AF RENGØRINGSUDSTYR INDEN FOR FØDEVAREINDUSTRIEN Traditionelt rengøres rengøringsudstyr, der anvendes i fugtige miljøer inden for fødevareindustrien, ved produktionsdagens afslutning (eller om nødvendigt oftere) i varmt sæbevand eller ved spuling med vand og/eller ved manuel rengøring. Herefter påføres et kemisk desinfektionsmiddel, eller også kommes udstyret i et rengøringsanlæg på produktionsstedet, f.eks. et bakkevaskeanlæg, inden det hænges til tørring eller tørres i et varmeskab. Rengøringsudstyret kan også rengøres i et “desinfek tionsbad” i løbet af dagen. De midler, der anvendes i disse bade, har som regel kombineret rengørende og desinficerende virkning. Der kan dog være visse problemer forbundet med brugen af desinfektionsbade. For eksempel er der risiko for organisk tilsmudsning af rengøringsudstyret, som hurtigt nedsætter effektiviteten af kombinationsmidlets desinficerende del, der fungerer som en beskyttende barriere mod mikroorganismer. Hvis desinfektionsopløsningen ikke udskiftes med passende mellemrum, kan der danne sig en “suppe” af fødevarerester og mikrober, som kan øge risikoen for krydskontaminering fra rengøringsudstyret. Hos nogle tørvareproducenter vådrengøres børsterne slet ikke. Det skyldes bekymring for, at den fugt, der tilføres ved rengøring, måske ikke kan fjernes helt ved tørring og efterfølgende vil medføre mikrobiel vækst og øge risikoen for krydskontaminering. I stedet anvendes børsterne, indtil de anses for at være “uegnede til formålet”, hvorefter de kasseres og udskiftes. I nogle højrisikomiljøer, hvor der fremstilles tørvarer, f.eks. modermælkserstatning, anvendes børsterne én gang, hvorefter de kasseres for at eliminere risikoen for krydskontaminering. Dette er en dyr og uøkonomisk praksis, men man har vurderet, at det er den bedste måde at sikre fødevaresikkerheden på, hvilket er altafgørende for disse producenter. Der er også fødevareproducenter, som efter ren gøringen desinficerer deres udstyr ved autoklavering. Nogle producenter er desuden begyndt at anvende industriopvaskemaskiner, så dekontamineringspro cessen både omfatter rengøring og desinfektion ved varmebehandling. Nogle af disse rengøringsmetoder anvendes for at optimere rengøringen af udstyr med dårligt hygiejnisk design. I rengøringsudstyr med dårligt hygiejnisk design, forekommer der ofte sprækker, som fødevare rester (inkl. allergener), vand og mikrober kan ophobe sig i. Dette kan være årsagen til indførelsen af de relevante krav om hygiejnisk design af udstyr i stan darderne FSSC 22000 og BRC. Men hvordan sikrer fødevareindustrien, at disse krav overholdes? KRITERIER FOR HYGIEJNISK DESIGN I øjeblikket er der kun to organisationer i Europa, som har opstillet kriterier for hygiejnisk design med relevans for rengøringsudstyr: European Hygienic Engineering Design Group (EHEDG) EHEDG blev grundlagt i 1989 og er et konsortium af udstyrsproducenter, fødevareproducenter, forsk ningsinstitutioner og offentlige sundhedsmyndighed er, som har til formål at fremme hygiejnen under forarbejdning og emballering af fødevarer. EHEDG’s primære mål er at fremme fødevaresikkerheden ved at forbedre hygiejnisk konstruktion og design i alle aspekter af fødevareproduktionen. 02Vikan A/S – Forsknings- og udviklingsafdelingen Copyright © 2015 Vikan A/S · Alle rettigheder forbeholdt
Download PDF file