SÅDAN FLYTTER DU DIN UNDER- VISNING FRA FORMIDLING TIL AKTIVERING Hvordan kommer du fra en situation, der er viklet ind i teknologi og dens begrænsninger, til en situation, hvor nærhed og mening udvikles gennem konkrete aktiviteter? “Ved at designe aktiviteter, hvor man indtænker det sociale, det epistemiske og det teknologiske design, kan man gøre sin forberedelsestid til designtid ,“ siger Morten Bülow og kommer her med fem konkrete anbefalinger: • Få eleverne til at tegne, dele og forklare et kort over deres – i forhold til aktiviteten – relevante ressourcer (sociale, vidensmæssige og fysiske/ teknologiske ressourcer). • Inddrag den fysiske og virtuelle kontekst. Brug det, der er ved hånden i hjemmet, samt mobile teknolo- gier, apps og podcasts. • Brug den sociale kontekst – for eksempel elevens familie og bekendte – aktivt. Bed for eksempel eleverne undersøge, hvilken viden familiens kloge tante har, eller lad dem spørge på sociale medier. Hvis man ikke har det, man skal bruge, må man bruge det man har . sådan er det også i under visningen. Mange sjove ideer og indsigter bobler, når man tager udgangspunkt i det, man har. • Design opgaver og øvelser, som kollaborative aktiviteter gennem peer-feedback, escape room- aktiviteter og eksperimenter, der udføres sammen. Vær bevidst om at give tid til etablering af praksis- fællesskaber. • Tænk frikvarterets socialitet – hyggen, humoren og trygheden – ind i “læretiden” for eksempel ved at arrangere happy hours med løs samtale og standup – gør det muligt at grine sammen. 6
Download PDF file