Socialt design De tre dimensioner – socialt, teknologisk/rummeligt og epistemisk design, flettes sammen med elevernes såkaldt ressourceøkologi. Tilsammen skaber det hybridt læringsrum med plads til ny og anderledes aktivitetsbaseret undervisning Mennesker Aktivitet Viden skal vi tænke os selv mere som dem, der designer for læring. Det vil sige elevernes aktive læring i den situation og den kontekst, de reelt befinder sig i.” Redskaber Teknologisk og rummeligt design Epistemisk design Ressourceøkologi De tre elementer, mennesker, viden og redskaber, kalder Morten Bülow samlet for elevernes ressourceøkologi . De re- præsenterer de midler, som eleverne har til rådighed i deres læringsmiljø derhjemme. I modellen udgør mennesker det netværk, eleverne har. Det kan være familie eller naboer, venner, som eleverne har mu- lighed for at kontakte og inddrage i deres læringsrum. Viden er det, eleverne selv kommer med af formel og uformel vi- den. Redskaber er det udstyr, som eleverne har til rådighed derhjemme; det kan være alt fra computer til køkkenudstyr og værktøj. Ifølge Mortens Bülows forskning er det først, når vi som undervisere giver eleverne mulighed for at inddrage deres ressourcer og giver dem muligheder for at justere og anven- de disse ressourcer, at vi kan skabe en undervisning, der er tilpasset den enkeltes zone for nærmeste udvikling . “Hvis vi overskrider den rent formelle læringskontekst, skal vi være bevidste om, at der ligger en ressource i det hybri- de rum,” forklarer han og pointerer, at vi som undervisere skal passe på med at idyllisere det, der var før corona, når vi skal i gang med at designe vores undervisning i hybride læringsrum. “Alt var ikke bedre før. Nærvær, for eksempel, som mange undervisere mener, er den største og vigtigste mangel i vir- tuel undervisning, var også en udfordring før corona. I rigtig mange lektioner er der en bageste række, hvor elever ikke har følelsen af nærhed med undervisningen,” siger Morten Bülow og peger på, at man ved at inddrage elevernes egne ressourcer viser en særlig interesse og derved skaber nær- hed. På samme måde bliver online-møder af mange elever oplevet som mere nærværende, fordi der ikke er forstyrrel- ser eller andre elever, der kæmper om opmærksomheden. Kortlægning af elevernes ressourcer Ifølge Morten Bülow ved vi alt for lidt om det potentiale, der ligger i elevernes ressourceøkologi, fordi det normalt ikke er noget, vi tænker ind i vores undervisningsdesign. Og det er ærgerligt, mener han. “Meget tyder på, at det bliver lettere at motivere til delta- gelse, når man ved noget om de ressourcer, eleverne bærer med sig ind i læringssituationen. Det bliver ikke så ensartet og kontrolleret, men det kan føre til andre eksperimenter og aktiviteter, hvis vi tager udgangspunkt i det, der er til rådig- hed i elevens kontekst,” siger han og fortæller, at også elev ernes praksisviden bliver synlig i disse hybride rum. Post-corona hybrid digital didaktik Får vi succes med at tænke elevernes ressourcer ind i læringsrummet, kan Morten Bülow godt forestille sig, at det kan blive en del af en post-corona hybrid didaktik. “Eleverne lærer ikke i et tomrum. Heller ikke når de sidder hjemme ved skærmen. Hvis vi kan få flere af dem til at lære aktivt ved at bruge det, de har ved hånden og åbne øjnene for de muligheder, der ligger i at være mere for hinanden, så tror jeg på det”, siger han og understreger, at det tager tid og kræver pauser og måske lidt mindre fokus på kernestof og pensum og meget mere på at designe for læring gennem aktivitet og refleksion. På næste side giver Morten Bülow eksempler på aktivitets baseret læring ved hjælp af elevernes ressourceøkologi 5
Download PDF file