Hvad skal man bruge - mundbind eller åndedrætsværn Det er normalt at begreberne mundbind og åndedrætsværn forveksles med hinanden. Skal man bruge mundbind eller åndedrætsværn er det vigtigt at kende til forskellen på dem, ellers kan det have uønskede og alvorlige konsekvenser. MUNDBIND Mundbind er beregnet til engangsbrug. Der findes forskellige typer alt afhængigt af hvad de skal bruges til. De bruges primært af personale inden for sygeplejen. Mundbind er lukket helt tæt omkring huden og forhindrer primært brugerens udåndingsluft fra at havne på for eksempel en patient. Det beskytter altså ikke brugeren, men snarere brugerens omgivelser. Mundbind findes i klasserne: Type I, Type II og Type IIR. Type I er ikke beregnet til anvendelse inden for læge- og sygeplejen. Type II og Type IIR har en bakteriefiltreringsevne på ≥ 98%. Type IIR har også stænklap og bruges primært på sygehusafdelinger hvor der er risiko for væskestænk. Eksempelvis ved operationer. ÅNDEDRÆTSVÆRN Åndedrætsværn er lukket tæt mod huden og har et filter som adskiller indåndingsluften fra skadelige partikler. Det kan for eksempel være gasser og partikler som opstår ved svejsning, men også luftbåren virus. Åndedrætsværn findes i 3 klasser i forhold til europæisk standard. FFP1, FFP2 og FFP3. Yderligere kategoriseringer er også på markedet, såsom N95 (USA) KN95 (Kina) P2 (Australien). Da et åndedrætsværn skal være tæt mod huden, bør brugerne ikke have skæg, da luften ellers kan komme ind ind imellem. Lægger du mærke til at dit åndedrætsværn ikke lukker tæt bør du udskifte det. Åndedrætsværn kan normalt bruges i lidt længere perioder – op til 8 timer. Det er vigtigt at læse brugsvejledningen så man ved hvordan et åndedrætsværn skal håndteres. WHO anbefaler både mundbind og åndedrætsværn (mindst FFP2) i kombination med andre værnemidler så som at holde afstand og nøje og frekvent håndvask for at mindske spredningen af Covid-19. For at læse mere om tryghed og sikkerhed på kontoret se Staples Plan C på staplesadvantage.dk/planc
Download PDF file