Forord Når priserne på varer ændrer sig, når renteniveauet svinger, og når vejrguderne ikke vil, som vi vil, så påvirker det økonomien på en landbrugsbedrift. Landmænd skal derfor orientere sig bredt for at få overblik over alt det, der har indflydelse på deres økonomi. Vi har skrevet denne bog om landbrugsøkonomi for at give læse- ren et godt grundlag til at forstå de økonomiske forhold på en landbrugsbedrift. Bogen henvender sig til elever på 2. hovedforløb i landbrugsuddannelsen, men kan læses af alle, der har behov for grundlæggende viden om emnerne. Bogen le- ver op til kravene i bekendtgørelsen for grundfaget Virksomhedsøkonomi på F-niveau. Første kapitel handler om, hvordan landbruget som virksomhed eksisterer i sam- spil med sine interessenter og resten af samfundet. Kapitlerne 2-5 sætter fokus på produktionsøkonomi i de tre produktionsgrene planter, kvæg og grise. Kapi- tel 6 handler om kapacitetsomkostninger og sammen med kapitel 7 om maskiner, kommer vi hele vejen rundt om produktionsapparatet. Kapitel 8-11 vedrører forskellige dele af årsrapporten. Kapitel 12 behandler regn- skabsanalysen og efterfølges af kapitel 13 om budgettering. Kapitel 14 om investe- ring indeholder bl.a. en model til rentabilitetsanalyse. Det afsluttende kapitel 15 gennemgår de mest almindelige låneudtryk, lån og finansieringsformer. SEGES Forlag udgiver også et opgavehæfte med mere end 100 opgaver af varieren- de sværhedsgrad, der følger bogens kapitler. God fornøjelse med Landbrugsøkonomi. Bent E. Nielsen & Jens Christian Huusmann SEGES Forlag, november 2021
Byg din egen flipbook
Cookiepolitik