1 Introduktion Værdifulde fællesskaber REMA 1000 leverer i dag 11,9 % af daglig varerne i dagligvarehandelen i Danmark, ved udgangen af 2016 havde vi 284 butikker og beskæftigede mere end 10.000 mennesker. Vi er således tilstede i og påvirker mange menneskers hverdag, og vi finder det derfor naturligt at tage et samfundsansvar. Baseret på vores REMA 1000-filosofi og vores virksomheds værdigrundlag ønsker vi, under over skriften ’Discount med holdning’, at være en aktiv deltager og bidragsyder i forhold til samfundet. Vi ønsker, at REMA 1000 bliver kendt som det mest værdidrevne selskab i Danmark. Vi tror meget på enkeltmennesket og på vigtigheden af fællesskaber. I en tid, hvor alle taler om Big Data, så taler vi hellere om Big People. Vi tror på, at alle mennesker er ligeværdige og værdifulde, og på at vi skal fremme inkludering i værdifulde fællesskaber. Vi uddanner hvert år mange unge mennesker gennem vort elevprogram og vort talentprogram. Vi inkluderer i butik mennesker, som er udfordrede bl.a. gennem Projekt KLAP. Det er trist, at så mange mennesker står udenfor arbejdsmarkedet, og samarbejdet med disse udfordrede mennesker er berigende for både de inkluderede og de inkluder ende. Vi er med til at understøtte fællesskaber både nationalt og lokalt. Nationalt gennem f.eks. Sportscamps og Madskolerne. Lokalt støtter vi gennem vores selvstændige lokale REMA køb mand. Det er vort ønske, at den lokale butik kan være et samlingssted og købmanden en aktiv bidragsyder til lokale aktiviteter. I dag støtter vi sammen med vore købmænd ca. 300 aktivite ter lokalt. Vores kamp mod madspild er fortsat i 2016, og det er blevet trendy blandt både forbrugere og dagligvarekæder at bekæmpe madspild. Vi er glade for at have været med til at indlede dette fokusområde sammen med foreningen Stop Spild af Mad, og vi ønsker at fortsætte denne rejse. I 2016 gennemførte vi Projekt Julehjælp, som både begrænsede madspild i julen og hjalp 2500 familier gennem en kollektiv indsats af 250 købmænd og en masse frivillige hjælpere. I dag bliver flere varer handlet på internettet. Dette fører til lukning af lokale butikker, flere biler på vejene og reduceret social interaktion. I 2016 introducerede vi den deleøkonomiske indkøbsser vice Vigo, hvor vi bruger eksisterende ressourcer ved, at kunderne kan handle for hinanden, dvs. vi styrker lokale butikker, vi reducerer trafikken på vejene og vi styrker sociale relationer. Kort sagt, så vil vi gerne fremme, at vi hjælper hinanden ligesom i gamle dage i landsbyen – nu bare med strøm på. Dette var blot et lille udpluk af de aktiviteter, som vi er involverede i. Jeg håber, at du vil tage dig tiden til læse mere i denne CSR-rapport. Vi glæ der os til at fortsætte rejsen i 2017. 1000 REMA-hilsner Henrik Burkal Administrerende direktør REMA 1000 samfundsansvar 2016 | Discount med holdning 3
Download PDF file