1 Introduktion Meget mindre madspild REMA 1000 er en værdidrevet forretning, hvis fundament er baseret på 8 værdier og et samlet værdigrundlag, som den norske stifter Odd Reitan har nedfældet i en lille mørkeblå bog, hvori der bl.a. står, at ”sterk vilje uten ydmykhet skaper kon ikter. Gå foran som et godt eksempel”. I REMA 1000 har vi en stærk vilje til vækst og sejr, men det er uhyre vigtigt, at man går ind i kampen med en nødvendig ydmyghed for at kunne bevare det fokus, der skal til for at levere præstationer og sejre. Vi vil vinde, og hver eneste dag arbejder vores medarbejdere og købmænd på at skabe et endnu bedre varesortiment til vores kunder, der har en bæredygtig indvirkning på omverdenen. Det gør vi bl.a. ved at skabe innovative partnerskaber med ligesindede organisationer, såsom offentlige institutioner, velgørende organisationer og andre grupper, der i tæt samarbejde fremmer en bæredygtig agenda. Vi lægger en ære i vores præstationer, men vi må aldrig blive selvfede. I 2014 satte vi vores første mål for, hvordan vi ønsker at understøtte vores værdier for samfundsansvar. Vi satte 10 strategiske mål inden for vores fem fokusområder, og de sidste 12 måneder har vi arbejdet hårdt på at indfri målene. Vores aktiviteter og resultater er beskrevet i denne REMA 1000 Samfundsansvarsrapport 2015. Vi har en holdning til at alt, hvad vi foretager os, skal være fordelagtigt for os, men i særdeleshed også for det samfund, vi er en del af. Danske husholdninger har et madspild på 260.000 ton om året, hvilket svarer til, at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg mad direkte i skraldespanden. Alt dette koster danskerne 11,6 milliarder kroner årligt. Madspildet er ikke kun belastende for danskernes økonomi, men i den grad også for vores miljø og klima. REMA 1000 er helt fremme i kampen mod madspild, og vi var den første detailkæde i Danmark, som tog kampen op mod madspild. Siden 2008 har vi sagt stop for mængderabatter og erstykstilbud, som er de store syndere, når det gælder madspild. Vi vælger at sælge udvalgt frugt og grønt efter vægt i stedet for pr. styk, og i 2015 tog vi endnu en bæredygtig beslutning om at reducere vores brød- og kødpakker. Helt fra begyndelsen har det været en af vores helt store indsatsområder på bæredygtighed, og vores kamp mod madspildet i Danmark fortsætter. Vi har meget passion og hjerte i dette projekt, og i 2015 lancerede vi hjemmesiden megetmindremadspild.dk. Besøg den og læs, hvad du kan gøre for at reducere madspild. God læselyst! Henrik Burkal Administrerende direktør REMA 1000 samfundsansvar 2015 | Discount med holdning 3
Share
Download PDF file