1 Introduktion Meget mere holdning REMA 1000 er en værdidrevet forretning. ”Vi holder en høj forretningsmoral” – er en grundlæggende værdi for os. Derfor er vi bevidste om vores ansvar over for kunder, medarbejdere, leverandører og omverdenen, når vi driver vores dagligvarekæde. Med 261 butikker i Danmark og ved at have klare holdninger og krav til varernes kvalitet og indvirkning på mennesker og miljø, har vi et stærkt udgangspunkt for at have en positiv indvirkning på vores omverden. Derfor har vi udviklet konceptet ”Discount med holdning”. Gennem vores arbejde med ”Discount med holdning” har vi skabt et omfattende sortiment af fokusvarer og arbejdet innovativt med leverandører om at forbedre produkters bæredygtighed og undgå madspild. Vi har indført salg af enkeltvarer, så vores kunder kun behøver at købe det, de kan nå at bruge, og vejning så vores producenter ikke behøver lade grøntsager med anderledes størrelser gå til spilde. Vores arbejde med hele tiden at gøre vores produkter og butikker mere bæredygtige fortsætter. Vores strategi er simpelthen at vokse i Danmark gennem at forstærke konceptet ”Discount med holdning”. Vi er derfor glade for at kunne præsentere, de resultater vi har skabt i 2014 og vores nye fokus og mål for endnu mere bæredygtighed i REMA 1000 i 2015. Udgangspunktet for vores fokus har været at undersøge vores påvirkning på samfundet og derudfra beslutte, hvad der er væsentligt for vores forretning. Vi ser frem til at fortsætte samarbejdet med medarbejdere, leverandører, kunder og samarbejdspartnere om at realisere vores mål for 2015, så vi sammen kan skabe en ny måde at få pris og bæredygtighed til at hænge sammen. God læselyst! Henrik Burkal Administrerende direktør REMA 1000 samfundsansvar 2014 | Discount med holdning 3
Download PDF file