Discount med holdning | Samfundsansvar 2012 Di- REMA 1000 Discount med holdning REMA 1000 er et familievenligt discountkoncept, som tager højde for de udfordringer, en dansk familie møder i hverdagen og på deres vej gennem livet. Vi vil gøre det nemt for familien at få logistikken til at gå op og økonomien til at slå til med kvalitetsvarer til discountpris og masser af inspiration til nem og sund aftensmad. Vi gør en stor indsats for børn og unge gennem vores støtte til en lang række idrætsklubber, sportsarrangementer og motionsløb. Sortiment med holdning Fokus på sunde varer Krav til producenterne Missionen er at bidrage til, at nye generationer af danskere kan vokse op og blive sunde og ansvarlige medborgere og forbrugere i et samfund, der passer på sine ressourcer og på miljøet. Konkret er REMA 1000 engageret i kampen mod madspild, vi støtter Kræftens Bekæmpelses arbejde for børn og unge med kræft, og vi samler midler ind til Scleroseforeningen for blot at nævne nogle få af de sager, vi har engageret os i. I 2012 har REMA 1000 arbejdet videre med sit engagement i samfundet ud fra tanken om discount med holdning. Grundlæggende betyder det, at vores varer sælges til lav pris og med klare holdninger og krav til varernes kvalitet og indvirkninger på mennesker og miljø. Vi stiller store krav til varernes kvalitet og til leverandørernes produktionsmetoder. Vi prioriterer økologien højt, og vi arbejder løbende på at indføre flere produkter, der lever op de forskellige anerkendte mærkninger som Fuldkornslogoet, Nøglehulsmærket og Svanemærket. Discount med holdning er REMA 1000s fortolkning af det ansvar, vi som dagligvarekæde føler det naturligt at påtage os. 2
Share
Download PDF file