9 / 2023 Medlemsblad Codanhus, Gl. Kongevej 60, 1850 Frederiksberg C. T: 3946 3600. www.pharmadanmark.dk Formand Stine Hasling Mogensen shm@pharmadanmark.dk Redaktion Ansv. redaktør Christian K. Thorsted ckt@pharmadanmark.dk T: 2176 8404 Journalist Charlotte Kiil Poulsen ckp@pharmadanmark.dk Kommunikationsstudent Katarina Deborah Nielsen Korrektur Peter Thøgersen Annoncer Media Partners Annette Brink. annettebrink@media-partners.dk Tlf.: 5383 1466 Layout og grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S som er miljø- og kvalitetsc ertificeret efter internationale standarder: ISO 14001 (miljøcertificering), ISO 9001 (kvalitetscertificering). Svanemærket og FSC-certificeret. Tryksag Magasinet er trykt på miljørigtigt papir med vegetabilske farver. Bæredygtighed Jørn Thomsen Elbo A/S arbejder målret- tet for en mere bæredygtig produktion. Derfor nedbringer vi miljø- og klimabe- lastningen ud fra et livscyklusperspektiv gennem vores arbejdsprocesser. ISSN 1902-7966. Oplag: 6.250 styk. Forsidefoto af Camilla Schiøler LEDER Af Stine Hasling Mogensen, formand for Pharmadanmark JEG FORTSÆTTER LINJEN J eg overtog formandsposten på vores repræsentantskabs- møde i november fra Tanja Villumsen, der i stedet fortsæt- ter som en af to næstformænd sammen med Dorte Clau- sen. Det er nogle store sko, jeg skal udfylde fra de seneste for- mænd, vi har haft, og jeg er meget ydmyg omkring opgaven, men også virkelig stolt over at skulle repræsentere alle vores mega seje, kloge og innovative medlemmer. Jeg kommer til at fortsætte den linje, som allerede er lagt ud. Jeg har selv siddet i hovedbestyrelsen siden 2019, og de sidste to år har jeg været næstformand for Pharmadanmark. I den tid har jeg været med til at træffe en række beslutninger, som, jeg synes, giver Pharmadanmark en god position til at opfylde vores mål: at blive life science-bran- chens samlende fagforening; blandt andet har vi sammen med en masse engagerede medlemmer lavet en ambitiøs medlemsstrategi, som vi arbejder efter i de kommende tre år. Vi har haft et tæt samarbejde i formandskabet. Dét, sammen med min erfaring som næstformand, har givet mig en god indsigt i, hvordan jeg bedst muligt kan understøtte vores politiske arbejde her i for- eningen. For der er meget at tage fat i. Vores medlemmer spænder vidt, og vi skal være der for alle. Alle er en del af life science, og sammen danner vi livscyklussen for lægemidler og medicinsk udstyr, lige meget om man er studerende, forsker eller underviser på universitetet, ansat i industrien, myndig- hederne, regioner, kommuner eller på apoteket. Samlet set har vi ansvaret for, at patienter kan blive behandlet og helbredt med den rigtige og sikre medicin eller medicinske udstyr. Det fællesskab vil jeg og hovedbestyrelsen værne om. Jeg vil også have fokus på nogle enkeltområder, hvor vi skal have fundet løsninger, specielt fordi de områder rammer vores medlemmer hårdt i deres hverdag på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt i forhold til apoteksansattes arbejdsmiljø, som SKAL blive bedre. Det gælder i forhold til diskrimination på arbejdsmarkedet, hvor vores kortlægning viser, at næsten hver femte angiver at have oplevet at blive diskrimineret på baggrund af alder, køn, etnicitet, religion eller seksuel orientering. Sådan må det selvfølgelig ikke være, og jeg ser det som en kerneopgave for Pharmadanmark at sætte lys på problemerne og efterfølgende at være med til at finde løsninger, der forandrer det. Det gælder også i forhold til, at vi fortsat har en højt kvalificeret arbejdsstyrke, som er hele forud- sætningen for, at vi har en buldrende life science-sektor til gavn for vækst og velfærd. Denne arbejds- styrke skal plejes og udvikles – og der skal være nok af den. Og så skal vi have den autorisation af farmaceuter, som vi har kæmpet for i mange år, fordi det bare giver enormt god mening for patienterne, og for at farmaceuter kan løse alle de opgaver, deres faglig- hed giver dem mulighed for. Jeg glæder mig meget til at smøge ærmerne ekstra meget op for Pharmadanmark de kommende år. Rigtig god jul og godt nytår.
Download PDF fil