> BOGANMELDELSE Af Marianne Møller, PhD., cand. pharm., MPK Den nødvendige teori – fra data til viden Forskning med kvalitative metoder er den primære tilgang til nuanceret viden om menneskers oplevelser, holdninger og præferencer. En ny bog diskuterer teorier bag nogle af de metoder, som kan bruges af sundhedsprofessionelle til udvikling af ny viden i sundhedsvæsenet. S emistruktureret interview, deltagerob- servation, fokusgruppe-interview og dagbogsnoter. De kvalitative metoder til at opnå viden er mangeartede og helt uund- værlige for at forstå menneskers oplevelser, holdninger eller præferencer i samfundet. Og ikke mindst, hvordan mennesker tillægger ting og oplevelser betydning. I modsætning til kvantitative metoder, som tillader os at iagttage, måle og veje, og som derfor er de mest anvendte ved lægemidde- ludvikling, tillader de kvalitative metoder en mere subjektiv og humanistisk data-tilgang og dermed et supplement til de randomise- rede undersøgelser. Kvalitative metoder kan bruges til at få viden om patienters oplevel- ser på sygehuset eller med apoteksrådgivning. Om magtforholdet mellem behandler og pa- tient. Om årsager til stress og fastbrændthed blandt sundhedspersonale. Eller ja, om pa- tient-rapporterede data om effekten af læge- midler. Temateorier til kvalitativ forskning For at kunne fortolke data og udlede konklu- sioner fra interview eller tekster, der viser mu- lige fællestræk, mønstre og hypoteser, er der brug for teorier. Og her kan vi som naturvi- denskabsfolk blive udfordrede. For teorierne til fortolkning af kvalitative data må vi låne fra mere samfundsvidenskabelige og filoso- fiske retninger og kan derfor være lidt af en mundfuld. Skal man så tillære sig helt nye fag eller uddannelser for at bevæge sig ind på det kvalitative område? Gælder de gamle biome- dicinske grundantagelser ikke længere? Det ønsker en ny bog, med blandt Kirsti Malterud som forfatter, at afmystificere. ’22 temateorier til kvalitativ forskning’ henven- der sig til læger og andre sundhedsprofessi- onelle, der er interesserede i kvalitativ forsk- ning på det almenmedinske område. Den præ- senterer 22 cases fra praktikken, der egner sig til – og nødvendiggør – analyse med kva- litativ metode. ”Hvis den viden, lægen har fra biomedici- nen, skal I spil i dialogen med patienten, er der brug for at hente forståelse andre steder fra,” skriver forfatterne Ann Dorrit Guassora, Susanne Reventlow og Kirsti Malterud. De forklarer videre, at vi kan ”få indsigt i den viden, fordi der findes teori om reflekte- rende praktikere, og hvordan de løser proble- mer. Vi kan inddrage den viden i fagets selv- forståelse og hjælpe os selv og andre videre.” Forfatterne, der er ansat på Københavns Universitet, ønsker med bogen at bidrage til en stærkere teoretisk orientering blandt for- skere på det almenmedicinske felt. Og det virker som om bogen allerede er godt på vej til at lykkes med sit formål. På et symposium i juni for praktiserende læger sluttede diskus- sionen tilsyneladende af med en konklussion, om ikke teori burde ind allerede på medicin- studiet. Ombygget omkring patient-mødet Bogen er opbygget af 22 kapitler, der tager udgangspunkt i temaer og cases som for ek- sempel ’fælles beslutningstagning’, ’omsorg’, og ’sociale teknologier’. Herudover er der tre introducerende og afgrænsende kapitler. I hvert af de 22 kapitler har forfatterne valgt en teori, som kan bruges til at belyse det, de mener, der er på spil i den konkrete case. Kapitlerne afsluttes med kort omtale af tre-fire andre teorier, som også kunne bru- ges, hvis man ville belyse andre elementer i casen. Det virker rigtig godt at have udgangs- punkt i cases fra praksis, der også giver ik- ke-læger et indblik i de patient-situationer, der forekommer hyppigt for læger. Og der- med også kunne være et sted at samarbejde om patienter. De tilhørende teorier er natur- ligvis udtryk for valg, og dermed også fravalg, så bogen er på ingen måde dækkende for al teori om kvalitativ metode, hvilket den heller ikke ønsker at være. Men på den måde bliver bogen selv en slags fin illustration af, hvor- dan teorier i kvalitativ forskning også bruges. Til at træffe valg for at belyse forskellige vink- ler i et materiale, og dermed også træffe fra- valg. Temateorier til det meste De mange centrale begreber til forståelse af indholdet bliver fra starten defineret af for- fatterne. Paradigme, ontologi, epistemologi, positivisme, fortolkning, refleksivitet, inter- subjektivitet og ikke mindst teori og temate- orier, som bogens kernebegreber. En videnskabelig teori er ”et sammenhæn- gende og velunderbygget sæt antagelser om et specifikt aspekt af verden, som forudsiger eller forklarer et særligt fænomen,” mens en 38 Pharma 6 / 2022
Del
Print
Download PDF fil
