FARMACIHISTORIE < methatnatrium som supplement til frekvente forløb af intravenøs ind- gift af antibiotika, som bekæmper P. aeruginosa, som er et vigtigt patogen ved cystisk fibrose. Senere opstod ideen om at udrydde en meget tidlig opståen af en intermitterende, det vil sige tilbagevendende kolonisering med P. aer- uginosa, som kunne forhindre, nedsætte eller udskyde udviklingen af den efterfølgende kroniske infektion. Det lykkedes, og princippet med at sætte meget tidligt ind i den intermitterende kolonisering af P. aer- uginosa blev en vigtig og anerkendt milepæl i behandlingen af cystisk fibrose. En mere effektiv effekt er opnået ved at kombinere colisti- methatnatrium behandlingen med andre antibiotika. Anvendelsen i dag Fremkomsten af multiresistente gram-negative bakterier i 1990’erne og manglen på effektive antibiotika til deres bekæmpelse har som omtalt ført til genbrug af polymyxiner. I Danmark anvendes colisti- methatnatrium, der administreres som inhalation eller infusion. An- vendelsesområderne for inhalation omfatter lungeinfektioner med po- lymyxinfølsomme bakterier som P. aeruginosa hos patienter med cy- stisk fibrose eller patienter med svære lungesygdomme med kroniske luftvejsinfektioner (KOL/rygerlunger). I stigende grad anvendes in- halationsmedicin som forebyggende behandling. Her anvendes blandt andet colistimethatnatrium (colistin/colomycin/Colobreathe), som patienten inhalerer som monoterapi eller i kombination med andre antibiotika, hvor kombinationen har vist sig at være mere effektiv end monoterapien. Inhalationsterapien virker lokalt på lungerne, mens den systemiske virkning og hermed den nyrebeskadigende virkning er rin- ge. Intravenøs behandling anvendes ved alvorlige infektioner som me- ningitis, sepsis, hospitalserhvervet lungebetændelse og komplicerede urinvejsinfektioner, der kan være forårsaget af P. aeruginosa, Acineto- bacter species, Klebsiella pneumoniae, E. coli og enterobacter spe- cies. På intensivafdelinger har kombinationen af colistimethatnatrium og meropenem reduceret dødeligheden ved infektioner med resisten- te Acinetobacter baumannii. Intrathekal terapi med aminoglykosider, colistimethatnatrium og polymyxin B kan anvendes som supplement til den intravenøse indgift ved at kompensere for den ringe penetra- tion ind i cerebrospinalvæsken. Dette kan være en alternativ mulig- hed ved meningitis forårsaget af multiresistente infektioner med gram-negative bakterier. I dag anvendes polymyxin B til øre-, øjen- og hudinfektioner, hvor det administreres som dråber eller salve, ofte sammen med et andet antibiotikum som oxytetracyclin eller neomy- cin, der begge har et bredere kemoterapeutisk spektrum end polymyxi- ner. Hydrokortison tilsættes undertiden som et antiinflammatorisk middel. Antibiotika-behandlingen skal gerne være kortvarig, betinget af stor risiko for resistensudvikling. gram-negative bakterier, indførte EU i 2017 en begrænsning i anven- delsen af colistin. Det må kun anvendes til svære tilfælde hos for ek- sempel kalve inficeret med E. coli eller salmonella. Omkring år 2000 oplevede flere hospitaler udbrud af infektioner med P. aeruginosa, Acinetobacter baumannii og Klebsiella pneumo- niae. Bakterierne var resistente over for alle vores nuværende antibi- otika, inklusive polymyxiner. Multiresistensen skyldtes en bakteriel erhvervelse (via mutation) af forskellige resistensgener, blandt andet mcr-1 som koder for forskellige resistensmekanismer. Disse mekanis- mer er ansvarlige for bakteriens opregulering af forskellige efflux pum- per, som pumper optaget antibiotika ud af bakterien, hvilket fremmer dens overlevelse. Andre mekanismer er ansvarlige for membranæn- dringer i bakterievæggen, som hindrer bakteriens optagelse af anti- biotika. Begge mekanismer bevirker, at P. aeruginosa og Acinetobac- ter spp. kan blive modstandsdygtige over for antibiotika, inklusive polymyxiner. Årsagen til multiresistensen skyldes sandsynligvis et over- forbrug af colistin i blandt andet det kinesiske landbrug, hvor det har været anvendt som veterinærmedicin og vækstfremmer i foderet. I 2015 blev resistensgenet mcr-1 identificeret af britiske og kine- siske forskere. Det er fundet i E. coli og K. pneumoniae isolater fra mennesker samt fra føde, fjerkræ, svin og kvæg fra Østlande, Europa og Canada. Fundet har afsløret en overraskende hurtig spredning af bakterieresistens overfor polymyxiner. Den skyldes den hurtige og let- te spredning af et plasmid-medieret mcr-1 resistensgen, som smitter mennesker og dyr. Den hurtige spredning af polymyxin-resistens nærer frygten for opståen af epidemiske udbrud med ’pandrug-resistance’, det vil sige bakteriel resistens mod alle antibiotika, inklusive polymyxiner. Herved kan vi miste vores sidste effektive antibiotikum, polymyxin, til bekæm- pelse af svær infektion med multiresistente bakterier – og da vil det blive vanskeligt at finde flere antibiotika i vores ’pipeline’ af mulig- heder. Når polymyxiner har stået distancen så længe som aktive anti- biotika, skyldes det antagelig den nedsatte anvendelse i perioden 1970’erne til 1990’erne. De sidste 30 år har stort set ikke bragt nye antibiotika, men derimod øget resistensudviklingen af mikroorganis- mer. Derfor må nye strategier overvejes i behandlingen af infektions- sygdomme. En mulighed kunne være tilbageholdenhed eller pause i brugen af visse antibiotika. Dette kunne på sigt genskabe deres antibiotiske ef- fekt. Resistensproblemer og nye muligheder Polymyxin E (Colistin) har været anvendt til behandling og forebyg- gelse af bakterielle infektioner forårsaget af E. coli og salmonella hos dyr som svin, fjerkræ, kaniner, kvæg, får og geder. Kombinationsbe- handling af colistin med andre antimikrobielle stoffer er anvendt til gruppebehandling af gastrointestinale og respiratoriske infektioner hos dyrene. På baggrund af stigningen i bakteriel resistens gennem de seneste år, samt at der kun er få antibiotika tilbage som polymyxi- ner, der kan anvendes hos mennesker med svære infektioner med Pharma 5 / 2022 33
Del
Print
Download PDF fil
