> BOGANMELDELSE Af Marianne Møller, PhD., cand pharm., Master i Professionel Kommunikation Husk at spørge - en kvinde Bogen ’Usynlige kvinder – skævvredne data i en verden designet af mænd’ gennemgår via eksempler og forskning fra hverdagen, lægebesøget, arbejdspladsen, design og samfundslivet, hvordan verden er designet af og til mænd. Ifølge forfatteren, Caroline Criado Perez, skyldes det et data-, og dermed, vidensgab, om kvindelige perspektiver og behov. Men der er håb om forandring. I en faglig organisation, hvor cirka 70 procent af medlem- merne er kvinder, kommer man ikke udenom at bemær- ke, når der udkommer en bog om, hvordan kvinders per- spektiv og behov ofte bliver glemt. Og hvordan det dermed påvirker kvinders arbejdsliv, hverdagsliv, og helbred, fordi der ikke er tal, teknologi og algoritmer til at synliggøre kvin- ders behov. En netop oversat dansk version af den internationale bestseller ’Invisible Women: Data Bias in a World Designed for Men’ forklarer, hvordan verden er designet af og til mænd, og hvilke konsekvenser det har. Forfatteren Caroli- ne Criado Perez er en engelsk feminist, journalist og akti- vist, der har vundet mange priser for sin bog. I England er Perez også kendt for sine kampagner for flere kvinder på pengesedler, flere kvinder i medierne og flere kvindelige statuer. Udgangspunktet for ’Usynlige kvinder – skævvredne data i en verden designet af mænd’ er, at ’hvid mand’ auto- matisk er blevet standard for målinger, undersøgelser og dermed viden, og hvordan data om kvinder er fraværende i designet af en stor del af samfundet. Der er et ’kønsda- ta-tomrum’, fordi data fra kvinder enten ikke er blevet spe- cifikt indsamlet, eller fordi der ikke skelnes mellem køn. Perez’s ærinde med bogen er, at redegøre for, hvordan de manglende data påvirker vores oplevelse af alt fra of- fentlig transport, teknologi, politik, arbejdspladser og ikke mindst lægekonsultationer. Ved utallige case-eksempler og ny global forskning argumenterer hun for, at tilgangen ’mand medmindre andet er angivet’ gennemsyrer vores tænkning. One size – does not – fit all Ifølge forfatteren rummer verden flere farer og udfordrin- ger for kvinder, fordi den basalt set ikke har taget højde for kvinders lavere højder, håndstørrelse, muskelmasse, men- struationscyklusser og større arbejdsbyrde i – og udenfor – hjemmet. I bogens seks dele om Hverdagen, Arbejdsplad- sen, Design, Lægebesøget, Samfundslivet og Når det går galt forklarer Perez, hvordan design af teknologi, transport, gadebelysning samt sundhedsydelser langt hen ad vejen er bygget op efter en ’one-size-fits all’-tilgang. Biler er ud- viklet og sikkerhedstestet til mænd, smartphones er udvik- let til en mandehånd, tale-genkendelsesteknologi er base- ret på mandestemmer, offentlig transport er ikke indrettet efter kvinders behov, og kvinder har øget risiko for arbejds- skader. Vi har skabt en verden, som kvinder bare ikke pas- ser godt ind i. Forskelle på sundhedsområdet I bogens kritik af sundhedsvæsenet (’Lægebesøget’) læg- ger Perez ud med en beskrivelse af, hvordan det tog 10 år, før en ung kvinde med tyktarmsbetændelse blev udredt. Hun kritiserer medicinske lærebøger for at repræsentere mandekroppe som ’standardmennesker’ og for at mangle kønsdata. Forskelle på køn kan være afgørende for udred- ning og diagnose, helt ned til blodkarsaldring og cellers stressniveau. Kvinder er ikke blot mænd i mindre størrelse, og naturligvis angribes også den rutinemæssige eksklusion af gravide kvinder fra kliniske forsøg, som ifølge Perez bør fordre større fokus på journalisering og sammenligning af data. Medicinsk forskning er centreret om mænd, og kvin- der får derfor automatisk ikke den bedste behandling, hvis deres symptomer ikke ligner mænds. Perez forklarer, hvor- dan der bruges mandlige forsøgsdyr til udvikling af medi- cin mod kvindesygdomme og mod depression, selv om flest kvinder bliver deprimerede. Foruden hjertesygdomme næv- nes ADHD, Aspergers, tuberkulose og smerter, hvor kvin- der skal vente længere på udredning og behandling. Forskning i endometriose, præmenstruelt syndrom og dysmenore (menstruationssmerter) er ifølge Perez dårlige- re finansieret end mandesygdomme som for eksempel rejs- ningsbesvær. I forhold til hjertekarsygdomme kortlægger Perez, hvordan kvinder overses både inden et eventuelt hjerteanfald, og dernæst tilbydes ringere behandling. Tre nye artikler fra Dagens Medicin (marts 2022) samt en opgørelse fra det amerikanske erhvervsmagasin, Forbes (2018) understøtter Perez’ påstand om, at forskning i kvin- desygdomme og kvinders helbred er underfinansieret. 34 Pharma 4 / 2022
Del
Print
Download PDF fil
