FARMACIHISTORIE < Figur 5. Engström- respiratoren blev ligesom Lundia- respiratoren udviklet i Sverige til maskinel overtryksventilation. Den blev af læge Carl Gunnar Engström (1912-87) afprøvet på Blegdamshospitalet i efteråret 1952 på enkelte patienter. Poliovaccination – ophør af polio Polioepidemien skyldtes en virusinfektion, og den kunne ikke bekæmpes med antibiotika. Forebyggelse måtte derfor opnås ved vacci- nation. I 1949 lykkedes det at dyrke poliovi- rus på vævskulturer fra humant fostervæv el- ler nyrevæv fra aber. Dette var forudsætnin- gen for fremstillingen af vacciner. Gennem- bruddet kom med Jonas Edward Salk (1914- 95). Salk arbejdede i USA på University of Pitts- burgh, hvor han i 1951 kunne fastslå, at der fandtes tre forskellige typer af poliovirus. Han fremstillede en poliovaccine (Salk-vaccine) ved at dyrke de tre typer i vævskulturer af abevæv, hvorefter han dræbte (inaktiverede) de levende virus ved at behandle dem med formaldehyd (formalin). Salk udtog ikke no- get patent, og derfor kunne vaccinen intro- duceres til almen brug allerede i 1955. Nu kom der gang i vaccinationen i USA og Europa, og poliovaccinen blev allerede indført i Danmark to uger efter introduktionen i USA. Dette skyldtes, at virusforskeren og lægen Herdis von Magnus (1912-92) fra Statens Serum In- stitut var fortrolig med vaccinefremstillingen gennem sine mange besøg i USA. Hun havde i tæt samarbejde med Salk fremstillet en til- svarende vaccine, der var parat til anvendelse i 1955. Vaccinen kunne gives ved intramusku- lær injektion i overarmen. Den polskfødte amerikanske virolog Al- bert Bruce Sabin (1906-93) gik en lidt anden vej. I Cincinnati, Ohio, arbejdede han med ud- viklingen af en oral poliovaccine, som kunne spises på en sukkerknald. Sabin’s vaccine be- stod også af de tre serotyper af poliovirus, men her var de levende, men dog svækkede, hvorved risikoen for at fremkalde sygdom i stedet for en beskyttelse var minimal. Svæk- kelsen skete ved at dyrke dem igen og igen fra abenyreceller til nye abenyreceller, hvor- ved de muterede og ikke længere kunne frem- kalde sygdom. Sabin’s vaccine viste sig at være bedre til at stimulere antistofdannelsen end Salk-vaccinen. Virus forsvandt I 1955 fik børn og voksne op til 40-års-alde- ren tilbudt vaccination med Salk-vaccinen i Danmark. Efter vaccinens indførelse faldt an- tallet af poliotilfælde i perioden 1956 til 1962, hvor der gennemsnitlig har været 39 parese- tilfælde om året i Danmark. Men alligevel ind- trådte der en mindre epidemi i 1961, som også ramte de Salk-vaccinerede børn. En supple- rende vaccination med Sabin-vaccinen blev derfor tilbudt i 1963 og 1966. I 1968 blev begge vacciner, både Salk og Sabin, inklude- ret i rutinevaccinationsprogrammet, og det løste problemet. H.C.A. Lassen beretter, at ikke blot var de kliniske poliotilfælde forsvun- det, men også selve virus var forsvundet, hvil- ket blev afsløret ved mangel på poliovirus i de talrige afføringsprøver, som blev sendt til Statens Serum Institut. Vaccination mod po- lio gives i dag som en del af børnevaccinati- onsprogrammet, der indeholder den dræbte Salk-vaccine. Vaccinerne kom for sent Polioepidemien i 1952 blev en lang og kom- pliceret affære. Til trods for at man tidligere har oplevet lignende, men mindre polioepi- demier, blev årsagen – poliovirus – først er- kendt nu. Vaccinationen kom desværre for sent, da polioepidemien allerede kulminerede i september 1952, men den fik senere stor betydning. Den respiratoriske behandling af de svære paralytiske tilfælde blev forbedret med udviklingen af nye typer af respiratorer. Nu er det coronavirus, COVID-19, der er en belastning på hospitalerne, og her er det lungebetændelsen med nedsat iltoptagelse, der er problemet. Her vil behandlingen være ekstra ilt, noninvasiv ventilation (NIV) og even- tuelt respiratorbehandling. I modsætning til poliovirus kan CO- VID-19-virus let mutere – som ved influenza – og de forskellige varianter (mutanter) kan kræve justeringer af vaccinen. Pharma 2 / 2022 37
Del
Print
Download PDF fil
