ANDERS BRØNNUM-SCHOU 5. GENERATION SIDEN 2016 38 HISTORIEN BRØNNUM 1874-2024 Da Anders Brønnum-Schou for otte år siden tog over efter sin far, var han ude i alle afkroge af forretningen, der blev grundlagt i 1874, og er en af de ældste aktører i branchen. Den traditionsrige virksomhed spillede fortsat en markant rolle, men indtjeningen matchede ikke den nye direktørs ambitionsniveau. Brønnum havde alle de rigtige ’brikker’ – men de skulle lægges på en ny måde. ”Jeg fik bekræftet, at vi var et velkendt brand med en stærk markedsposition. Vi havde de rigtige produkter på hylderne og de rigtige faglige kompetencer blandt vores medarbejdere”, konstaterer Anders Brønnum-Schou. Han er uddannet cand.merc. FIR fra CBS og efter ti år som konsulent indenfor Corporate Finance, var han nået til et punkt, hvor der skulle ske noget nyt. Han ville gerne have et job med en ledende rolle og mulighed for at påvirke udviklingen i en virksomhed fra ’den anden side af bordet’, så da muligheden bød sig, var det oplagt at træde ind i familievirksomheden, hvor han har haft sin gang, siden han var dreng. DE BEDSTE PRODUKTER ER IKKE NOK ”Det er en branche, der udvikler sig hele tiden og bliver større og større, og jeg sagde ja til jobbet, fordi jeg kunne se perspektivet og ikke bare for at føre familienavnet videre”, understreger Anders Brønnum-Schou, der brugte de første måneder på at blive klogere på forretningen og den daglige drift. Herefter stod det klart, hvad der skulle ske fremadrettet – og fornyelse af Brønnums mindset var et blandt flere af de punkter, der skulle fokus på. ”Fundamentet var på plads, men jeg føler ikke altid, vi har formået at være helt i øjenhøjde med vores kunder. Vi må bare erkende, at de, for de flestes vedkommende, er mere interesserede i selve gastronomien end i storkøkkenudstyr, og det er ikke længere nok at have de bedste produkter på hylderne og at være førende inden for f.eks. kundetil- passede stålløsninger. Derfor har vi rystet posen og taler i dag langt mere om gastronomi og tænker det ind vores rådgivning af kunderne, og vores Food Lab er et markant eksempel på, hvordan vi tænker i disse helt nye innovative baner. Vi har altid involveret os meget i vores kunder og i