Leverandør Code of Conduct Januar 2016 Introduktion ELCON er ejet af NRGi. NRGi-koncernen er et af Danmarks største energiselskaber. Arbejdsfeltet er energi, byggeri, teknik og kommunikation. Koncernen omfatter flere datterselskaber, herunder ELCON. Koncernen ledes efter principperne for værdibaseret ledelse, hvilket giver datterselskaberne en udstrakt frihed og stor selvbestemmelse. Fælles for alle er dog vision, mission og værdier, som er de ledetråde, der skal følges af alle i koncernen. Selskabets vision er: NRGi skal være det mest lønsomme andelsejede energiselskab i Danmark for at skabe værdi for ejere og kunder. NRGi vil skabe værdi for samfundet og andelshaverne ved at levere bæredygtige ydelser, produkter og services inden for energi, byggeri, teknik og kommunikation. NRGi vil som energiselskab nationalt og internationalt aktivt bidrage til realiseringen af de klima- og energipolitiske målsætninger med fokus på øget energieffektivitet og vedvarende energiproduktion. NRGi er et østjysk funderet selskab med nationale og internationale forretninger, som gennem strategiske samarbejder og partnerskaber opnår forretningsmæssig styrke. Hele NRGi-koncernen arbejder efter værdien: Ansvarlighed For at værdien også omsættes i regulære handlinger, er det vigtigt, at koncernen overholder en række etiske regler. FN har udarbejdet det såkaldte Global Compact, der omfatter ti principper for samfundsmæssig ansvarlighed baseret på internationalt vedtagne konventioner for arbejdstager- og menneskerettigheder, miljø og antikorruption. NRGi-koncernen tilslutter sig FN’s Global Compact ti principper som omfatter: Menneskerettigheder 1. Virksomheder bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder. 2. sikre sig, at de ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne. Arbejdstagerrettigheder 3. Virksomheder bør opretholde organisationsfrihed og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling 4. støtte udryddelse af alle former for tvangsarbejde 5. Støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde og 6. afskaffe diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold Miljø 7. Virksomheder bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer 8. tage initiativer til at fremme en større miljømæssig ansvarlighed, og 9. opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier Antikorruption 10. Virksomheder bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse
Download PDF file