Page number 4
4 NORDICALS Sjælland EnEirnhvveersvsteejerinndgompmåe1-7N0r. 3m/2i0ll1io9ner kroner har sikret erhvervshavnen en position blandt de største på Sjælland. Desuden er der planer om yderligere udvidelse. Foto: Film og Mediekompagniet © Faktaboks: Direktør Susanne Kruse Sørensen fra Vordingborg Erhverv giver seks gode grunde til at etablere eller flytte en virksomhed til Vordingborg: • Central beliggenhed og god infrastruktur med Sydmotor vejen og jernbanen. • Store anlægsinvesteringer: En ny Storstrømsbro, udbygningen af erhvervshavnen, etableringen af Femernforbindelsen samt udbygningen af jernbanen mellem Ringsted og Femern. Det øger turismen og sikrer nem adgang til et stort marked i Tyskland og Øresundsregionen. • Attraktive erhvervsgrunde med placering tæt på motorvejen. • Højt serviceniveau med gratis sparring om etablering, drift og udvikling af virksomheder. • Lavt omkostningsniveau: Lave priser på erhvervsgrunde, dækningsafgiften er nul, og skattesatsen rimelig. • Stabil og loyal arbejdsstyrke. har de, og vi har allerede flere gode eksempler på, hvordan lokale håndværksvirksomheder får opgaver med bl.a. at lave strøm til den elementfabrik, der skal støbe broelementerne,” siger Mikael Smed. Vordingborg Erhverv har sammen med Vordingborg Havn, Business Lolland-Falster, Vordingborg Shipping og Guldborgsund Havne stiftet Storstrøm Service Group, der fungerer som one-point-of-contact, hvor konsortiet og entreprenører hurtigt kan skaffe lokale leverandører og underentreprenører blandt godt lokale 280 virksomheder. Stormstrøm Service Group har bl.a. screenet de lokale virksomheders kompetencer og ydelser, samtidig med at gruppen har arbejdet med at opgradere uddannelsesniveauet i det lokale erhvervsliv med eksempelvis nødvendige sikkerhedskurser og certificeringer. Klar til vind-eventyr i Østersøen Det gælder også de virksomheder, der får andel i at servicere de kommende havvindmølleparker i Østersøen. Klintholm Havn er udpeget som servicehavn for drift og vedligehold af de ca. 100 møller i Danmarks største havvindmøllepar, Kriegers Flak, som Vattenfall er i gang med at opføre 12 sømil fra Møns kyst. ”Opgaven som servicehavn er et kæmpe løft og kan sikre vores virksomheder mange opgaver inden for bl.a. el-arbejde, grave- og byggearbejde, reparationer, rådgivning og forplejning. Derfor er vi meget opmærksom på, hvordan vi kan hjælpe med at sikre, at virksomhederne eksempelvis har de fornødne sikkerhedskurser,” siger direktør Susanne Kruse Sørensen fra Vordingborg Erhverv.
Page number 5
Borgmester Mikael Smed og direktør Susanne Kruse Sørensen fra Vordingborg Erhverv. Foto: Lars Rønbøg NORDICALS Sjælland 5 Erhvervsejendomme - Nr. 3/2019 Den nye Storstrømsbro: • Ca. 4 km lang. • Ca. 24 meter bred. • Dobbeltsporet jernbane. • Tosporet vej. • Kombineret gang- og cykelsti. • Broen forventes klar til biltrafik i 2022 og til togtrafik i 2023. • EU har støttet med 112 mio. kr. ud af det samlede budget på 4,2 mia. kr. inkl. nedrivning af den gamle bro. Den nye Storstrømsbro skaber masser af lokale arbejdspladser Illustration: Vejdirektoratet. For borgmester Mikael Smed er udbygningen af havvind i Østersøen endnu en vækstdynamo for kommunen. ”Danmark skal producere endnu mere vedvarende energi, og potentialet for udbygningen af havvind i Østersøen er gigantisk. Krigers Flak er bare nummer et. Jeg er overbevist om, at vi både får en to’er og nok også en tre’er, som vi kan servicere fra Klintholm. Det giver danskerne grøn energi og mange lokale arbejdspladser,” siger Mikael Smed. Hurtigere til hele Europa Med samme optimisme taler borgmesteren om potentialet for virksomhederne i det nye erhvervsområde Business Park Vordingborg. Beliggenheden og infrastrukturen tæt på motorvej, moderne erhvervshavn og jernbane giver adgang til store markeder i Øresundsregionen og Nordtyskland. ”Der er plads til både nærhed og internationalt udsyn. Eksportpotentiellet bliver kun større, når infrastrukturen de kommende år får endnu et løft til verdensklasse-niveau. I forvejen er grundpriserne blandt de laveste på Sjælland, og betingelserne for at drive erhverv gode,” siger Mikael Smed og ser frem til etableringen af Femern Bælt-tunnelen, der vil styrke kommunens centrale position som knudepunkt mellem Skandinavien og Europa yderligere. ”Femern-forbindelsen får helt sikkert også en positiv afsmitning på vores virksomheder, og vi samarbejder med andre kommuner om en opkvalificering af arbejdsstyrken. Desuden får vi en masse erfaringer fra etableringen af Storstrømsbroen, som vi også kan anvende fremadrettet,” siger Mikael Smed. Skal han ønske sig yderligere en facilitet til at positionere væksten i Vordingborg, vil det være en godsterminal på Masnedø. ”Det vil styrke positionen som logistik-hub yderligere, hvis vi kan tilbyde omlæsning af gods til og fra skibe også direkte til jernbanen – især når Femern-forbindelsen er færdig.” Mikael Smed er ikke i tvivl om, at mulighederne i Vordingborg ofte bliver undervurderet. ”I takt med, at erhvervsarealerne i Køge bliver fyldt op, vil virksomhederne i højere grad orientere sig mod syd og få øje på mulighederne for at opnå en rigtig god placering mellem to metropoler som København og Hamburg til meget attraktive priser,” siger Mikael Smed og understreger, at Vordingborgs position styrkes yderligere, når motorvejsforbindelsen til Næstved og Slagelse færdiggøres.
