Michael Odderskjer Jensen Erhvervsrådgiver, HD(F), indehaver Silkeborg – en synlig succes blandt investorer Silkeborg oplever for tiden en vækst, der ikke er set siden Michael Drewsens dage. Den er synlig overalt i byen, hvor kraner, håndværkere og vejarbejde vidner om, at her kommer flere mennesker og virksomheder til. Vi mærker i dén grad også væksten i vores daglige virke, og de seneste års efterspørgsel på boliger smitter af over alt. Investeringer i gågaden, ny infrastruktur, nye vartegn, nye bydele og nye områder til handel. Det er alt sammen med til at gøre Silkeborg meget attraktiv for ledig kapital. Mens nogle af investorerne måske er tiltrukket af kortsigtede tendenser, indskyder langt størstedelen midler med de langsigtede briller på. Fremtiden ser nemlig lys ud for Silkeborg, for såvel naturen som nærheden til Aarhus bliver sandsynligvis ikke mindre appellerende med tiden. Med et levende handelsliv, nye og attraktive nabolag og en forbedret infrastruktur, som vinder frem i disse år, bliver investeringscasen kun bedre. I Silkeborg oplever vi, at store developere, institutionelle investorer, ejendomsselskaber og privat investorer fint kan eksistere side om side, og det er absolut et sundhedstegn. Vi hjælper og rådgiver alle typer, og fælles for dem alle er, at de investerer på et oplyst grundlag. Den store efterspørgsel på rådgivning har også gjort, at vi har styrket organisationen med et velkendt ansigt i byen. I dette magasin prøver vi at sætte ord på, hvordan vi fra et erhvervsmægler- perspektiv oplever udviklingen i detailhandlen i bymidten og Center Nord - for begge dele har betydning for hele byen. Sikkert er det dog, at Silkeborg er en sund investering – nu og fremover. God læselyst. 2
Download PDF file