KOMMENTARER TIL MARKEDSDATA Aalborg KONTOR Aalborg har oplevet en markant stigende interesse for de bedst beliggende og moderne kontorlejemål. Tomgangen i kontorsegmentet kan primært henføres til de ældre og mindre kontorlejemål i og omkring centrum, hvor leje- målets faciliteter ikke i samme grad lever op til de nyere ejendommes. Det er vores forventning, at medmindre der igangsættes nybyggeri af kontor, så vil de moderne kon- torlejemål blive en mangelvare i de kommende år. Den høje efterspørgsel og det faldende udbud har opretholdt et solidt lejeniveau og stigende priser. LAGER- OG LOGISTIK Stigende behov for velbeliggende lager- og logistikejen- domme som følge af øget nethandel, virksomhedernes ønske om at have en højere lagerbeholdning for at sikre leveringsdygtigheden samt et særdeles begrænset udbud af lager- og produktionsejendomme har presset tom- gangsrater og afkast nedad i dette ejendomssegment. Det begrænsede udbud og den øgede efterspørgsel har resulteret i stigende lejepriser for lager- og produktions- ejendomme i region Nordjylland. BUTIK Udbuddet eller tomgangen af lokaler til butikker, spi- sesteder og take-away er rekordlav i Aalborg og de 10 øvrige kommuner i Nordjylland. I begyndelsen af 2021 var udbuddet af butikslokaler faldet, så Nordjylland kom ned under landsgennemsnittet, og udbuddet af butikslo- kaler i Aalborg er nu markant mindre end i de øvrige store byer. Det sker samtidig med, at området i City Syd ved Aalborg Storcenter fungerer bedre end nogensinde før. Aalborg Kommune har igennem de seneste år arbejdet målrettet med at højne kvaliteten af midtbyen, hvilket har styrket shoppingoplevelsen. Fortsætter det lave udbud af butikslokaler på de bedste beliggenheder i Aalborg, kan det i fremtiden afstedkomme stigende lejepriser. BOLIG Boligmarkedet i Aalborg har de seneste år været under en hastig og positiv udvikling, herunder meget nybyggeri og stigende priser på ejerboligmarkedet og lejeboligmar- kedet. Vi ser en tendens til stabilisering i lejeprisudviklin- gen på de største typer af lejeboliger. Vi ser samtidig en stigende tendens i lejeniveauet på de bedst beliggende nybyggerier, som indeholder mindre boliger velegnede til både unge og ældre. Seniorboligkoncepter forventes at få en skærpet og stigende interesse fra investorerne fremadrettet. Det kan konstateres, at et større opland til Aalborg er blevet attraktive investeringsområder til bolignybyggeri. 23
Download PDF file