Få indsigt med Nordicals Horsens I vores mange år i branchen har vi aldrig oplevet et år som 2020. Tæppet blev i det tidlige forår revet væk under vores hverdag såvel som hele industrier. Fra vores stol i ejendomsbranchen holdt vi vejret og fulgte udviklingen nøje. Heldigvis har COVID-19 ikke været den bombe under ejendomsmarkedet, som vi frygtede. Der er dog vendt op og ned på nogle nicher, og der er virkelig sat fart på flere positive såvel som negative udvik linger. Overordnet set har coronakrisen betydet, at mursten og matrikler er blevet en endnu mere sikker havn for investorerne, og her i magasinet dykker vi lidt ned i konsekvenserne af den nye virkelighed, vi indtil videre befinder os i. Heldigvis oplever både vi og byen også meget positivt her i 2020, og en af de store solstrålehistorier er udvidelsen af FÆNGSLET. Ja - tænk, at vi er nået dertil, at en udvidelse af Horsens Statsfængsel er positivt for byen, men det er heldigvis tilfældet. Vi har i dag en enestående institution i særklasse i FÆNGSLET - som vi selv har haft fornøjelsen af at benytte os af flere gange. Med udvidelsen af VESTSALEN får vi et venue i verdensklasse. Det er i dén grad noget, der kommer til at afspejle sig i byens i forvejen gode evne til at tiltrække borgere og investeringer. Vi ser i hvert fald frem til at følge FÆNGSLETs næste kapitel. Per Ahlgreen og Bo Pinholt, indehavere Nordicals Horsens. 2
Download PDF file