Page number 2
Fortexa Scandinavia Historien om Fortexa. Firmaets historie går helt tilbage til 1696, hvor Anders Eriksen fik en kongelig koncession til at drive tekstilvirksomhed (farveri) i Aalborg. Det var i et bindingsværkshus i midten af Aalborg i et område nær den nuværende Sankt Budolfi Kirke og nær åen, der løb gennem Aalborg ned til Limfjorden. Igennem et bryllup i 1729 overtog en ung farvemester, Christian Peter Wibroe virksomheden, og familien Wibroe forsatte med virksomheden de efterfølgende 175 år. I 1898 blev tekstilvirksomhederne A.P. Wibroe og C. Langer & Co (grundlagt 1883) lagt sammen til én virksomhed, og A/S De Forenede Textilfabrikker (FORTEXA) blev etableret som aktieselskab i 1898 med familien Wiebroe og familien Langer som ejere. Samtidig blev virksomheden flyttet fra det, der nu er Aalborgs bymidte til den vestlige del af byen, og bygninger blev opført på et stort område omkring det, der nu hedder Kastetvej og Strandvejen i vestbyen. Virksomheden fortsatte i disse bygninger, indtil produktionen ophørte i Aalborg 1. januar 1990. Virksomheden voksede betydeligt fra omkring 1898 og frem til slutningen af 1940’erne, hvor der var ca. 500 ansatte på FORTEXA (A/S De Forenede Textilfabrikker), og hvor der nu var garnspineri, væveri, farveri og systue. Bomuld blev sejlet med skib ind gennem Limfjorden og blev lodset af skibene, hvor der nu i vestbyen i Aalborg er lystbådehavn. Produktionen af tekstiler stoppede i Danmark 1. januar 1990 og på daværende tidspunkt var selskabet ejet af C.W. Obel. Firmaet blev herefter splittet op i 2 selvstændige selskaber, nemlig et handelsagentur med salg af metervarer under navnet Forende Textilfabrikker A/S og Fortexa, som blev overtaget af en mangeårig, engelsk samarbejdspartner, Enfield Hilden. Mange af maskinerne fra tekstilproduktionen i Danmark blev flyttet til England, og Fortexa i Danmark blev en salgsorganisation, som solgte tekstilprodukter, der nu blev produceret i England i stedet for i vestbyen i Aalborg. I starten blev Fortexa omdøbt til Hilden Fortexa, men i dag ca. 20 år senere hedder firmaet igen udelukkende Fortexa, og produkterne kommer fra hele verden. Hvor tekstilprodukterne fra Fortexa op til slutningen af 1960’er også var kendt på detailmarkedet, søger og arbejder Fortexa i dag primært med tekstilprodukter til B2B, selvom nogle af produktgrupperne stadig er de samme, som de var for 100 år siden nemlig fladtøj som frotte, dækketøj, sengetøj, køkkentøj, dyner og puder og industrielle tekstilprodukter og metervarer. Mange husker stadig tilbage til 1950’erne og 1960’erne, hvor sengetøj fra Fortexa med ”20 års garanti” blev produceret på Kastetvej i Aalborg og solgt på detailmarkedet. I dag er Fortexa en moderne tekstilhandelsesvirskomhed, hvor kunderne primært er B2B kunder, og hvor tekstilprodukterne, der sælges, netop er tilpasset dette marked. Fortexa Scandinavia A/S Vandmanden 14, DK - 9200 Aalborg SV Tel (+45) 98193633, Fax (+45) 98193330 E-mail: info@fortexa.dk www.fortexa.dk
Page number 3
Fortexa Scandinavia A/S Fortexa Scandinavia A/S sælger duge, servietter, sengetøj, frotte, køkkentøj, dyner, puder og andre tekstiler til vaskerier, hospitaler, hoteller, rederier, flyselskaber og andre professionelle slutbrugere. Fortexa Scandinavia A/S har været i branchen i mange år og har en historie, der går mere end 100 år tilbage, ja - rent faktisk går firmaets historie tilbage til 1696. Fortexa har haft egen tekstilproduktion både i Danmark og senere i England. I dag foregår produktionen af de tekstiler Fortexa sælger i Ægypten, Indien, Pakistan, Kina, Tyrkiet og andre lande. Fortexa Scandinavia A/S er ejet af familien Hargreaves og Nfield Holding. For Fortexa er det vigtigt, at produkterne laves ud fra en idé om kvalitet og den bedste totaløkonomi for brugeren. Firmaets know-how om tekstiler, brugen af disse samt en dialog med kunden om udvikling og forventninger er med til at sikre et konstant højt kvalitetsniveau på de leverede produkter fra Fortexa Scandinavia A/S. Fortexa samarbejder med producenter rundt omkring i verden, og leverer duge, servietter, sengetøj, frotte og andre tekstiler af en høj kvalitet til den professionelle slutbruger. Dækketøj produceres i 100% bomuld, polyester/bomuld og 100% polyester - og en af de sidste års største enkeltsucces på dækketøjssiden er Focus 100% spunpolyester. Sengetøj laves i 100% bomuld og i polyester/bomuld. Jacquardvævet damaskmønstre er en af Fortexa’s specialiteter, og firmaet samarbejder med nogle af verden største og mest moderne producenter på dette område. Foruden standardprodukter har firmaet stor know-how omkring kundespecifikke produkter, - sengetøj med trykt navn, indvævet navn og logo m.v. Andre specielprodukter som thermo- og flonels / ambulance tæpper samt brandhæmmende sengetøjsprodukter indgår ligeledes i firmaets produktudbud. Produkter fra Fortexa Scandinavia A/S er produceret hos producenter som firmaet har en meget tæt tilknytning til. Desuden skal firmaerne været min. ISO9001 og ISO14001 certifiseret samt overholde vores “Code of Conduct”. Et stor del af produkter er Økotex certifiseret. Fortexa Scandinavia Fortexa Scandinavia A/S - Vandmanden 14 - DK - 9200 Aalborg SV tel: (+45)98193633, fax: (+45)98193330 - e-mail: info@fortexa.dk website: www.fortexa.dk