Hvordan kan sansestimulering virke beroligende? Protac MyFit ® er udviklet ud fra teorien om sanseintegration, som er en betegnelse for hjernens evne til at bearbejde og organisere sanse- indtryk. Vestens kugler stimulerer berøringssansen og muskel-led-sansen gennem dynamiske og punktvise tryk. Når disse sanser aktiveres, sender de beroligende og sanseregulerende impulser til centralnervesystemet, og giver brugeren af vesten en bedre kropsfornemmelse. Brugeren falder til ro, og vejrtrækningen bliver dybere og roligere. Hvor længe og hvornår skal vesten bruges? Det kan variere, hvor længe og i hvilke situationer vesten skal bruges – nogle har brug for at have den på længe, andre knap så længe. Behovet kan også variere fra dag til dag og afhænge af dagens opga- ver og udfordringer. Man kan ikke blive overstimuleret ved brug af vesten, og den kan derfor ikke bruges for længe. Det er altid en suc- ces, hvis brugeren selv efterspørger vesten, fordi den beroligende og gavnlige effekt huskes. Det kan vare nogle minutter, inden virkningen af kuglernes tryk for- planter sig til kroppen. Derfor kan det være en god idé at planlægge, hvornår vesten skal findes frem, og gerne at få vesten på før en krævende opgave eller en presset situation. Vi anbefaler endvidere, at nye brugere introduceres for vesten, mens de er udhvilede, mætte og tilpasse – derved bliver det nemmere at huske vesten som et godt værktøj til hjælp senere hen. Protac MyFit ® er udviklet som en hjælpemiddel, der kan bevilges. Det kræver en dokumentation af vestens betydning for brugerens daglige funktionsniveau. Dertil har Protac udviklet et skema, hvor omsorgsper- soner registrerer vestens effekt på adfærd, aktivitetsdeltagelse og trivsel. Kropslig ro og følelsesmæssig tryghed Design og størrelser Kuglevesten findes med to forskellige kuglestørrelser. Varianten med kugler på 25 mm giver en mild sansestimulation, og varianten med kugler på 38 mm kugler giver en kraftigere sansestimulation. Begge varianter findes i tre børnestørrelser og seks voksenstørrelser. Den findes også med skulderåbning. Størrelsen vurderes ud fra brugerens mave- eller brystmål. 22-årig mand med ADHD Via det lokale jobcenter kom manden i arbejdsprøvning på et lager. Han havde problemer med at bevare ro og koncentration og blev derfor tilbudt at afprøve Protac MyFit ® kuglevesten. Den gav ham den fornødne ro til at passe arbejdet, og han fik efter- følgende vesten bevilget og fik fast job som truckfører på lageret. 23-årig veteran med svær PTSD Jeg bruger kuglevesten til at finde ro, når angsten kommer kryb- ende eller drønende op ad dagen. Tidligere brugte jeg alkohol til at få ro på, men nu oplever jeg, at vesten hjælper langt bedre. 60-årig mand med erhvervet hjerneskade Plejepersonalet fortæller: ”Han har været meget motorisk uro- lig, og har ofte svært ved at forholde sig i ro. Han har sitren i både hænder og fødder. Derudover er han meget vredladen, højtråbende og nogle gange udadreagerende. Efter han har fået Protac MyFit ® , har hans adfærd ændret sig drastisk. Han får vesten på om morgenen, hvor han normalt er meget højtrå- bende. Efter kort tid bliver han mindre vredladen, sitrer mindre og finder ro til at sætte sig. Det er glædeligt for alle at opleve, hvor meget velvære og ro kuglevesten giver vores beboer.” Patienter på psykiatrisk afdeling Ergoterapeuten på psykiatrisk afdeling udtaler om brug af Protac MyFit ® til indlagte patienter: ”Patienterne her på afdelingen er på eget initiativ begyndt at tage kuglevesten på, når de føler sig rastløse, eller skal til et vigtigt møde.” En patient har blandt udtalt, at han nemmere kan mærke sig selv, og overskue nye opgaver, når kuglevesten hjælper ham. 37-årig kvinde med rygproblemer ”Jeg føler mig rigtig afslappet i kroppen, når jeg har Protac MyFit ® på, og smerterne er væk. Den giver varme, men er ikke for varm. Den giver en fornemmelse for tyngende jordforbind- else, så jeg bedre kan samle tankerne”. 73-årig mand med Parkinson ”Jeg anvender Protac MyFit ® om dagen, når jeg spiller klaver, skriver i hånden og laver praktiske ting i hjemmet. Kuglevesten giver en oplevelse af større indre ro under alle aktiviteterne, og en oplevelse af at mestre aktiviteterne bedre. Den giver mig en følelse af tryghed, jordforbindelse, dybere afspændt åndedræt og en mere opret holdning.” Kontakt os hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om sansestimulerende hjælpemidler PROTAC A/S Niels Bohrs Vej 31 D, Stilling, DK-8660 Skanderborg T +45 8619 4103, protac@protac.dk, www.protac.dk
Download PDF file