Page number 2

Teori og resultater En sanseforstyrrelse påvirker barnets trivsel, indlæringsevne, motivation og glæde ved at deltage i hverdags- og skolerelaterede aktiviteter. Ud fra den viden afklarer Ann i projektet effekten af, at børn med sansesøgende adfærd systematisk anvender den sansestimulerende kuglevest, Protac MyFit ® som et undervisningsunderstøttende hjælpemiddel. Ph.d. Ann N. Nielsen De deltagende børn er 6-12 år og kommer fra 25 almindelige folkeskoler i Danmark. Børnene har brugt kuglevesten hver morgen, og har derefter selv bestemt om de ville bruge den yderligere. Børnene er udvalgt til projektet ud fra lærernes vurdering af børnenes adfærd i skoletiden og en sanseprofil med sansesøgende adfærd. Lærerne vurderer, at en sanseforstyrrelse kan påvirke børn på flere måder: Lærerne deltog indledningsvist i undervisning om sanseintegration. Evalueringen viser tydeligt, at viden om sanseintegration er nødvendig i folkeskolen: • For 69% af børnene er deres ind- læringsevne påvirket • For 53% af børnene er deres evne til at udvikle venskaber påvirket • For 51 % af børnene viser udfordringerne sig som forstyrrelser i klasselokalet • 91% af lærerne fandt undervisningen relevant og brugbar i det daglige • 67% af lærerne svarer, at undervisningen har påvirket deres syn på urolige børn • 92% af lærerne svarer, at projektet er relevant for deres skole

Page number 3

Cases fra de deltagende børn Dreng i 2. klasse er meget motorisk urolig, og han kæmper med dårligt selvværd og manglende selvtillid. Han er fagligt stærkt og vellidt, men har bl.a. svært ved at finde gruppekammerater, fordi han er så urolig og piller ved alting. I klassen sidder han med en skillevæg, som bekræfter hans opfattelse af ikke at være en god dreng. Efter at have brugt kuglevesten i tre uger, kan han deltage i undervisningen på lige fod med de andre elever, og væggen kan fjernes. Dreng fra 0. klasse har voksenstøtte hele dagen og deltager ikke i store dele af undervisningen. Efter tre uger konstaterer han selv, at han har valgt at bruge vesten hver dag, fordi den gjorde ham bedre til at koncentrere sig. Drengen var selv i stand til at se, at kuglevesten virkede for ham, og han kunne afkode forskellen ved at bruge den. En pige i 3. klasse er ekstremt forstyrrende, og læreren er desperat efter en løsning, der virker. Pigen sidder alene ved et bord med ansigtet ind mod væggen. Efter at have brugt kuglevesten hver morgen i tre uger, kan hun sidde sammen med de andre elever og deltage i fælles aktiviteter. Læs mere om Ann Nielsen og hele projektet Drengen siger selv, at kuglevesten giver ham ro i maven og han har det godt i sin krop Ro i klassen – også for motorisk urolige børn Sansemæssig og motorisk uro opstår, fordi hjernen savner input fra kroppen. Signalerne skal komme fra den proprioceptive sans, som netop giver hjernen besked om bevægelser i krop, muskler og led. Det er rigtig godt at bevæge sig, men det er ikke altid hensigtsmæssigt at være nødt til at bevæge sig, f.eks. i skolen, hvor nogle børn har rigtig svært at sidde stille. Selv om motorisk uro forstyrrer hele klassen, er det er vigtigt at forstå, at det ikke skyldes bevidst dårlig opførsel, men ofte kan forklares ud fra teorien om sanseintegration og afhjælpes med sansestimulerende hjælpemidler som Protac MyFit ® . Brugen af sansestimulerende hjælpemidler hjælper både det urolige barn til mere koncentration og mindre skæld ud, det hjælper læreren til en bedre undervisning med færre afbrydelser og øget trivsel for hele klassen.

    ...