DK / POLSTERMØBLER I HJEMMET Ikke to familier er ens, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan polstermøbler bruges. Er det et hjem med stor trafik af gæster, børn, hunde, katte osv., vil både skum og betræk slides hurtigere, end i hjem hvor møblerne kun bruges 1 – 2 gange om ugen. Når vi sidder i møblerne, kommer kroppen i tæt kontakt med betrækket og dermed kan sved påvirke læder og stof. Sørg derfor altid for en grundig rengøring af polstermøblerne. Undgå at spilde på betrækket, da selv små mængder fedt kan starte en nedbrydningsproces. Bruger man medicintyper som kan have indvirkning på ens sved man udskiller i huden, så skal man særligt påpasselig, da det kan ødelægge læderet. Det gælder blandt andet for blodfortyndende medicin og blod- tryksmedicin. Vær opmærksom på, at alle møbler påvirkes af sollys og selv det mest farveægte polster falmer. Beskyt derfor altid møblerne mod direkte sollys. Også påklædningen påvirker sliddet på møbelbetrækket. Specielt groftvævet cowboystof, der også kan give farveafsmitning, ligesom metalnitter på tøjet kan slide på møblet. Langt de fleste nye møbler vil afgive noget lugt. Dette er helt normalt og er ikke sundhedsskadeligt, og vil være noget der aftager, i takt med at møblet anvendes. MONTERING OG HÅNDTERING AF POLSTERMØBLER Det er vigtigt at polstermøbler håndteres varsomt, og at man undgår at løfte eller hive i fastsyede puder, da det vil beskadige møblet. Ligeledes bør det undgås at skubbe med møblet, det kan være en kraftig belastning for benene. Under montering er det vigtigt at samlevejledningen følges, alle ben monteres, og hvis der er justerbare støtteben, at disse justeres korrekt. Rigtigt mange sofaer består af flere moduler som sættes sammen. Der skal forventes små tolerancer i sådanne samlinger, da polster primært består af fleksible materialer. Ligeledes bevirker det også at der kan komme enkelte lyde ved bestemte påvirkninger. Dette er normalt ikke udtryk for at der er noget galt med møblet. POLSTERMATERIALER Møblet er polstret ved brug af nozagfjedre nederst og skum eller fjederkerner i sædehynderne. Al polstring ændrer sig ved brug, byt derfor hynderne, hvis det er muligt, og sid ikke altid samme sted. Derved opnås, at polstringen ”sætter sig” mere jævnt over hele siddefladen, og den kommer mindre ”ud af facon”. På alle polstermøbler skal man være opmærksom på, at der ved brug kan opstå små folder i læder og stof, særligt på store flader. Derudover består skum af en masse cellevægge, og skummet først får sin fulde elasticitet, efter lidt brug. Dette skyldes, at alle cellevæggene først skal ”knuses” og derved aktiveres. Det betyder at et sæde ændrer sig en smule og blive mere komfortabelt, når møblet tages i brug. Ofte anvendes der Fiberfyld, Dun eller Granuleret skum særligt i ryghynderne. Dette gør man for at opnå en blød komfort, og et behageligt design på sofaen. Hynder af denne type vedligeholdes løbende ved at banke hynderne let op, for at fordele fyldet. Og stadig skal man forvente at sådanne hynder tager lidt facon efter hvordan møblet anvendes. Dette gør sig særligt gældende, på modeller hvor der er anvendt dun i sædehynderne. 2
Download PDF file
Cookie policy