Forestil dig en Aston Martin DB11 AMR i en lettere udgave og med 725 hestekræfter. Så har du opskriften på den nye DBS Superleggera, der afløser den legendariske Vanquish S. I forhold til DB11 AMR er undervognen tunet med skarpere styring og mindre frihøjde. Topfarten er 340 km/t og 0-160 km/t sker på blot 6,4 sekunder. DBS Superleggera byder på de mest eksotiske løsninger i kulfiber. I cockpittet er der frit valg på Astons hylder med handskeblødt læder og velduftende træsorter. Aston Martin DBS Superleggera koster fra kr. 5.330.000 inklusive afgift eller på tryg og gennemskuelig privat-, erhvervs- eller splitleasing.
Share
Download PDF file