Kære læser!
Du sidder nu med den elektroniske udgave af en publikation fra Kystdirektoratet på din skærm.
Sådan bladrer du
Du bladrer med pilene midt for højre eller venstre kant.
Du kan også springe til første- eller sidste side, ved at klikke på dobbeltpilene i toppen af højre eller venstre kant.
Du kan forstørre og formindske, som du vil
Klik med musen på siden for at se den i stor størrelse, og klik én gang til, for at komme tilbage til almindelig visning.
Du kan også forstørre/formindske med musens scroll-hjul.
Rigtig god fornøjelse!
Side 26
Figur 14 Lav, smal og stenet strand Eksempel 2: En smal og stenet kyststrækning fremgår af Figur 14. Der er et stort ikke udnyttet rekreativt potentiale, fordi der er en nem adgang til kysten. Der er parkeringsplads og servicefaciliteter i baglandet. På en længere strækning i området er det ikke muligt at komme til kysten. Såfremt der sandfodres på stranden, vil der foruden en kystbeskyttende effekt af skråningsbeskyttelsen (muren), være en høj rekreativ effekt af, at stranden vil bestå af sand i stedet for, som nu, primært sten. Endvidere vil stranden blive væsentligt bredere. Hermed vil den immaterielle nytteværdi af et projekt kunne vægtes højt. 26 Kystdirektoratet / Vejledning til bidragsfordeling i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger
Side 27
Eksempel 3: Et større fjordområde inklusive en række mindre og større bysamfund er truet af oversvømmelse. Området spænder over fire kommuner. Der er mulighed for at lave en regional løsning i form af en stormflodsbarriere, som medfører, at store kystnære områder beskyttes mod oversvømmelse. Denne beskyttende effekt mod oversvømmelser opnås med etablering af ét kystbeskyttelseselement (stormflodsbarrieren) som alternativ til mange lokale løsninger langs hele fjordens kyst. Kommunernes beslutning om at fremme dette store regionale kystbeskyttelsesprojekter vil sandsynligvis træffes på baggrund af flere værdier end kun de materielle nytteværdier. Det kan eksempelvis være, at lokale løsninger langs hele fjordkysten vil bevirke en permanent nedsættelse af tilgængeligheden i de oversvømmelsestruede områder, hvilket en regional løsning i form af en stormflodsbarriere ikke vil. Problemstillingen med mistet havudsigt i forbindelse med et digebyggeri undgås, og den fortsatte naturlige udvikling af de lavtliggende kystområder fortsætter upåvirket. Så selvom lokal højvandsbeskyttelse kan være billigere i anlægs- og driftsudgifter i løbet af projektets levetid, så kan en regional løsning have en række fordele fremfor lokale løsninger. Beslutningen om valg af en regional løsning kan derfor betyde, at kommunerne vælger at løfte et bidrag til anlægs- og driftsudgifterne udover den andel, som relaterer sig til den materielle nytteværdi, der tilfalder kommunale ejere af fast ejendom. Når trin 5 er gennemført, har kommunen fordelt anlægs- og driftsudgifterne ved kystbeskyttelsesprojektet blandt de enkelte ejere af fast ejendom, som er blevet identificeret i de forudgående trin. Kommunen kan nu sende projektet og bidragsfordelingen i høring hos de bidragspligtige ejere af fast ejendom og herefter træffe endelig afgørelse om projekt og bidragsfordeling. Kystdirektoratet / Vejledning til bidragsfordeling i forbindelse med etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger 27
